Bilforhandlere

Sådan håndterer I sager om sexisme korrekt i bilhuset eller på værkstedet

Flere sager om sexisme og krænkelser hos medievirksomheder, i politiske partier og på uddannelsesområdet har bragt fornyet aktualitet om vigtige elementer i enhver virksomheds håndtering af personalesager.

I skrivende stund har flere toppolitikere trukket sig efter en række sager om seksuelle krænkelser, og metoo-bevægelsen har i løbet af nogle få måneder fået fat i samfundsdebatten i Danmark.

Men hvordan sikrer du som indehaver af et bilhus, et værksted eller øvrige virksomheder inden for autobranchen, at netop jeres virksomhed har styr på forebyggelsen og håndteringen af krænkelsessager? Jurist Ida Nynne Daarbak Jensen tager jer igennem nogle vigtige punkter.

Udarbejd en handlingsplan

Hvis man kigger på Arbejdstilsynets nyeste AT-vejledning, der opridser en lang række emner til at opnå og vedligeholde et godt arbejdsmiljø, er det vigtigt med en klar politik og handlingsplan – også når det kommer til sexisme og krænkelser.

“Jeg anbefaler, at man udarbejder en klar politik på området, som fremgår af virksomhedens personalehåndbog og at der laves en konkret handlingsplan for, hvordan krænkelsessager skal håndteres. Det kan være med til at skabe tryghed for, hvordan sager om krænkende adfærd håndteres”, siger Ida Nynne Daarbak Jensen.

Brug APV’en

Juristen opfordrer alle, der måtte have følt eller føler sig krænket eller chikaneret på arbejdspladsen, til at gå til enten virksomhedens AMU-repræsentant eller til den nærmeste leder.

“Problemet skal selvfølgelig italesættes, og eksempelvis en AMU-repræsentant har tavshedspligt. Ud fra sin handlingsplan skal man følge processen og håndtere sagen hurtigt”, siger Ida Nynne Daarbak Jensen og fortsætter:

“Det er også vigtigt at gennemføre en skriftlig APV, som for nogle har været et afsæt til at ytre sig anonymt om, at en bestemt person i virksomheden krænker eller opføre sig uanstændigt ud fra gældende regelsæt”.

Gå i dialog

I visse virksomheder findes der en ‘værkstedsjargon’, som nogle ikke tænker over eller har et problem med, mens andre måske føler sig stødt af den og opfatter den som grænseoverskridende. Det gælder både mænd og kvinder.

“Alle henvendelser om et ubehageligt arbejdsmiljø skal tages alvorligt, og at man som en del af ledelsen har ansvaret for tonen på arbejdspladsen og dermed aktivt og uopfordret skal sørge for, at ingen føler sig krænkede”, siger Ida Nynne Daarbak Jensen.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper