Bilforhandlere

Synsfrist: Færdselsstyrelsen suspenderer sanktioner

Som følge af corona-krisen bliver der ikke udskrevet bøder og klippet nummerplader på biler, der overskrider sin synsfrist mellem 15. marts og 15. maj 2020.

(Bemærk, at artiklen er udgivet 23. marts 2020 og at hjælpepakker, lovgivning og øvrige tiltag i corona-krisen kan have ændret sig. Gå til vores tema-univers for de nyeste historier)

Færdselsstyrelsen fortæller på sin hjemmeside, at bilejere har udtrykt bekymring for at sende bilen til syn i denne tid. Derfor har man taget dette skridt og meddelt, at der ikke uddeles sanktioner.

Se meddelelsen fra Færdselsstyrelsen her.

Også synshallerne er instrueret i, hvordan de overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer for god hygiejne. Derfor understreger Færdselsstyrelsen da også i sin nyhed, at man anbefaler bilejerne at overholde synsfristen på køretøjet, så vidt det er muligt.

Kontakt

Juridisk hotline