Bilforhandlere

Fridage og betaling omkring julen

Ud over varslingsreglerne kan julens og nytårets forskellige fridage også give anledning til tvivl i forhold til, hvornår de forskellige medarbejderne har ret til at holde fri, og hvordan disse dage betales. Med denne artikel, vil vi give et overblik over reglerne for de forskellige medarbejdergrupper.

NB: Det er vigtigt at understrege, at følgende regler kun vedrører medlemmer af AutoBranchens ArbejdsgiverForening – ABAF.

For Juleaftensdag d. 24. december, 1. og 2. juledag, samt nytårsdag d. 1. januar gælder følgende:

Timelønnede autolakerere, servicearbejdere, mekanikere, pladesmede og klargøringsmedarbejdere på overenskomst har alle fri de pågældende dage. Det er overenskomstbestemte fridage, som ikke er lønnede, men i stedet honoreres med et træk fra SH-kontoen.

Autolakerere og servicearbejdere ansat på funktionærlignende vilkår har ifølge Vognmaleroverenskomsten fri med løn på disse dage.

Det samme gælder for mekanikere, pladesmede og klargøringsmedarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår ifølge Metaloverenskomsten.

Funktionærer omfattet af HK-funktionæroverenskomsten, det vil sige virksomhedens kontor- og lagerpersonale, har også fri med løn de pågældende dage.

For øvrige medarbejdere, der ikke er omfattet af nogen overenskomst, gælder alene det, der enten er aftalt individuelt, som et vilkår i pågældende medarbejders kontrakt, eller det der er bestemt i virksomhedens personalehåndbog.

Øvrige medarbejdere er eksempelvis ledende funktionærer, sælgere og kontor- og lagerpersonale på virksomheder uden tiltrædelse af en funktionæroverenskomst, samt ikke-overenskomstansatte klargørings- og arbejdsmænd samt chauffører.

For Nytårsaftensdag den 31. december, er der ingen overenskomstbestemmelser. Med mindre andet er aftalt i virksomheden, eksempelvis i jeres personalehåndbog, er denne dag derfor en almindelig arbejdsdag for alle medarbejdergrupper.

 

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper