Bilforhandlere

Politikerne må tage en DAB-tænkepause

Hvis regeringen vil lukke FM-signalet senest i 2021, får temmelig mange bilister svært ved at få trafikinformationer.

Mange biler bliver nemlig fortsat leveret uden en DAB-radio. Det viser en undersøgelse af Danske Bilimportører, som blev omtalt i medierne mandag.

Undersøgelsen viste, at for de fleste bilmærkers vedkommende var det mellem 1 og 40 procent af modellerne, som bliver leveret med DAB-radio.

Det mener AutoBranchen Danmarks administrerende direktør, Gitte Seeberg, er bekymrende for trafiksikkerheden.

”Med denne viden in mente, mener vi fortsat, at det virker som en overilet beslutning at lukke FM-signalet allerede i 2021,” siger Gitte Seeberg, som en reaktion på, at omtrent halvdelen af bilfabrikkerne tilsyneladende ikke har den store fidus til DAB, men snarere tror på radio over wifi eller via en app på telefonen.

”Jeg tror ikke, at regeringen har overvejet alle muligheder før man spillede ud med en lukning af FM-signalet. Vi mener, at det må være nødvendigt med en tænkepause, hvor det bliver grundigt undersøgt, hvilke alternativer, der findes og hvornår de kan tænkes udbredt i bilerne på de danske landeveje,” fortsætter Gitte Seeberg.

I Norge har de lukket FM-signalet og gået over til DAB. Det har været en stor omkostning for forbrugerne, der har været nødsaget til at få installeret ny teknologi i deres biler.

”Det er en oplagt risiko at folk dropper investeringen og dermed kører rundt uden trafikinfo. Det vil være meget uheldigt for sikkerheden,” siger Gitte Seeberg.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper