Pressemeddelelser

Pressemeddelelse – Finanslov: Førstehjælp til erhvervsskoler bør efterfølges af egentlig behandling

Finanslovens ekstra penge til erhvervsskolerne frem mod 2030 er også tiltrængt førstehjælp for brancher, der lider af akut mangel på faglærte. AutoBranchen Danmark opfordrer til at følge op med egentlig behandling i form af finansiering til kreativ brobygning og et samfundssinds-taxameter. 

Det er en reel trussel mod dansk økonomi – og i øvrigt også mod den grønne omstilling – at vi ikke får uddannet tilstrækkeligt med dygtige faglærte, der for eksempel kan servicere elbiler. Derfor er det så vigtigt, at finansloven giver skolerne en tiltrængt omgang finansiel førstehjælp. Både generelt og bestemt også specifikt til de små erhvervsskoler i udkantsområderne”, siger administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, Gitte Seeberg.

Hun understreger, at det nu er afgørende, at der også sættes ind med egentlig behandling, hvis manglen på faglærte skal afhjælpes. Det bør ske ved at prioritere at give folkeskoleelever en bedre introduktion til erhvervsuddannelserne, end tilfældet er i dag. Og så skal erhvervsskoler, der vejleder elever i skolepraktik over mod en uddannelse, hvor der er mangel på lærlinge, belønnes.

Jeg vil virkelig opfordre politikere hele vejen rundt til at gribe chancen for også at sætte penge af til indsatser, der kan sørge for, at der kommer flere elever tilVi har for eksempel nogle af verdens bedste uddannelser til autolaker og karosseritekniker. Det er dem, der skal reparere fremtidens elbiler, og der er jobgaranti. Men de unge bliver ikke vejledt derhen”, siger Gitte Seeberg, og forklarer, at der allerede i dag findes en række kreative brobygningsinitiativer med dokumenteret effekt, som åbner folkeskoleelevernes øjne for erhvervsuddannelse som en mulighed på lige fod med gymnasiet. De mangler bare finansiering.

Kreativ brobygning efterlyses  

Dansk Automobil Sport Union står blandt andet bag brobygningsarrangementer, der kombinerer gokart-løb for folkeskoleelever med samarbejde om at løse opgaver ved hjælp af matematik, fysik eller historie. Samtidig møder eleverne unge, der allerede går på en autouddannelse. Langt mere effektivt end den typiske time med generel studievejledning. Men den type af initiativer kræver tid og ressourcer hos både folkeskolerne og erhvervsskolerne.

Indfør et samfundssind-taxameter 

For de unge, der allerede er startet på en erhvervsuddannelse, har AutoBranchen Danmark et forslag, der relativt hurtigt kan tilføre dygtige faglærte til de brancher, der mangler, nemlig et samfundssinds-taxameter:

Vi har i dag en gruppe på omkring 3000 elever, der er i skolepraktik, fordi de ikke kan finde en læreplads inden for deres fag. De kunne få en plads straks, hvis de kom på en anden uddannelse, men den ligger måske på en anden skole – og så mister den afgivende skole jo taxameter. Her burde man belønne de skoler, der udviser samfundssind og vejleder eleverne over mod andre uddannelser, også selvom de ikke selv udbyder den på deres skole”, fortæller Gitte Seeberg. Hun henviser til, at man på dagpengeområdet allerede har afsat penge til ledige, der vil tage en uddannelse inden for områder, der mangler faglærte. ”Med et samfundssinds-taxameter kunne man på samme måde skabe en lidt hurtigere vej til flere af de faglærte, vi virkelig står og mangler”.

Faglærte skal arbejde med grøn omstilling – men infrastrukturen skal også på plads 

Gitte Seeberg noterer sig, at regeringen ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget, lagde stor vægt på de faglærtes bidrag til den grønne omstilling. ”Det er jo helt rigtigt – vores medlemmer arbejder for eksempel intensivt for at gøre arbejdsprocesserne på værkstederne grønnere. Personbiler bidrager jo desværre negativt til vores fælles klimaregnskab. Derfor kan jeg da ikke lade være med at undre mig lidt over, at der i finansloven slet ikke er fokus på at få ladeinfrastrukturen udvidet, så folk ikke skal være bange for rækkevidden, når de køber elbil”, slutter hun.

 

Pressekontakt
Charlotte Brix Andersen, kommunikationschef hos AutoBranchen Danmark.
Tlf.: 31 36 94 00 // Mail:
cba@abdk.dk

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation