Bilforhandlere

Rekordmange deltagere ved AutoBranchen Danmark Finans Open 2026

Efter de to indledende runder er alle finalister nu fundet i AutoBranchen Danmark Finans Open 2026, som afholdes i samarbejde med Santander.

Torsdag blev den anden og sidste indledende runde af AutoBranchen Danmark Finans Open 2026 afholdt på Great Northerns flotte golfbane ved Kerteminde.

Det betyder, at alle 12 finalister nu er fundet og kan begynde at glæde sig til finalen, som finder sted på Barsebäck Resort i Sverige i slutningen af august. Sidste års vinder Henrik Bøjer fra Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S er automatisk sikret en plads i finalen.

Runden på Great Northern foregik i strålende vejr, og med ekstraordinært mange deltagere. 60 personer fra branchen deltog alene i denne runde.

I alt deltog 110 personer i de to indledende runder, og dermed blev der sat ny rekord for deltagerantal.

”I år er det 15. gang, vi afholder vores årlige golf-turnering, og det er fantastisk at opleve, hvordan interessen for arrangementet bare vokser år for år. Nu ser vi frem til flere gode dage med finalisterne på Barsebäck Resort senere på sommeren,” lyder det fra partnerskabschef i AutoBranchen Danmark Henrik Bitzer.

De seks spillere, der kvalificerede sig ved runden på Great Northern, kan ses her: 

  • Oliver Grøndal (Auto Arena ApS)
  • Allan Krogh Madsen (S&S Bilhus ApS)
  • Ole Christensen (Bilernes Hus A/S)
  • Allan Møller Andreasen (Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S)
  • Christian Rieper Zeuthen (Bilernes Hus A/S)
  • Daniel Christensen (Bilernes Hus A/S)
Slog hole-in-one

Tre uger tidligere blev første runde afholdt på Lübker Golf Resort på Djursland. Her var såvel vejret som humøret også i top. Særligt for en enkelt deltager, der lavede et slag, vi ikke ser hver dag. På hul 7 lykkedes det nemlig Brian Månsson fra Løgstør Autolakereri at lave hole-in-one, hvilket udløste et rejsegavekort.

Det er kun sket en gang tidligere i turneringens 15-årige historie.

Det blev disse seks deltagere, der formåede at spille sig videre til finalen fra runden på Lübker:

  • Michael Andersen (Byens Autolak ApS)
  • Svetlana Demidova (Byens Autolak ApS)
  • Magnus Larsen (Meldgaard & Larsen Biler ApS)
  • Lars Tretow-Loof (3 Tow Biler)
  • Casper Blendstrup (Østergaard Automobiler ApS)
  • René Petersen (Anders Petersen Automobiler A/S)

Stort tillykke til alle finalisterne, og tusind tak for nogle fantastiske dage til alle deltagerne samt til Santander. Vi glæder os til at se, hvem der løber af med sejren i finalerunden, som finder sted fra d. 30. august til d. 1. september.

Kontakt

Henrik Bitzer

Partnerskabschef