(Debatindlæg af Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark bragt på Jyllands-Posten hjemmeside 2. februar 2023)
I løbet af få timer viste to tilfælde af hasarderet kørsel for nylig, at det er med god grund, at politikerne vil den såkaldte vanvidsbilisme til livs.
Det ene er en alvorlig trafikulykke i Rødovre, der fik en tragisk udgang, hvor én blevet dræbt og to såret, da fire biler blev involveret i ulykken. Føreren af den ene bil blev i dag fremstillet i grundlovsforhør in absentia – han er selv blandt de tilskadekomne – og er sigtet for manddrab og vanvidskørsel.
Omkring samme tid kørte en 18-årig mand igennem den sydsjællandske landsby Mern med hele 196 kilometer i timen, hvor der måtte køres 80. Forseelsen blev fanget af politiets målebiler, og mandens kørekort blev inddraget kort efter, ligesom den bil, han kørte i, blev beslaglagt med henblik på konfiskation.
Det er blot to eksempler på, hvor alvorligt vanvidsbilisme er og kan være. Hvor store risici der følger med at køre hasarderet – både for en selv og ikke mindst også for andre. Og det er for mig at se godt, der bliver slået hårdt ned på det.
Regeringen har i sit regeringsgrundlag lagt op til, at reglerne skal strammes yderligere. Hvordan det kommer til at udspille sig, ser jeg frem til at følge, men samtidig vil det også være på sin plads samtidig at revidere lovgivningen, så nogle af de minusser, som den desværre også har, bliver justeret.
Hvis vi f.eks. tager tilfældet fra Mern, så fremgår det af nyhedsdækningen, at bilen står til at blive konfiskeret. Det synes jeg er helt fair. Hvis det vel at mærke er den 18-åriges egen bil.
Men hvad, hvis det er hans forældres bil? Hans venners bil? Hvad, hvis det er en bil, han har leaset? Eller hvis det er hans arbejdsplads’ bil eller en bil, han har taget på en prøvetur fra en bilforhandler?
Det er lovgivningen ligeglad med. Dermed kan den mest alvorlige økonomiske straf – altså at få konfiskeret bilen – ende med at gå til én, der slet ikke er involveret i den vanvittige kørsel, og som kan have været helt uvidende om den.
Det synes jeg er et retssikkerhedsmæssigt problem, som regeringen bør adressere, når man nu alligevel vil kigge på lovgivningen igen.
For virkeligheden er, at man dermed straffer nogen, der er uden ansvar. Lovgivningen bør i stedet gå efter at ramme vanvidsbilisten specifikt og omvendt hjælpe f.eks. virksomheder med at forebygge vanvidskørsel fra deres ansatte eller kunder.
Her næsten to år efter loven om vanvidsbilisme trådte i kraft, kan virksomheder stadig ikke få noget svar på, hvordan myndighederne anbefaler, at de bedst muligt sikrer sig mod, at der bliver kørt vanvidsbilisme i deres biler. Dermed kan de heller ikke få svar på, hvordan de bedst sikrer sig mod tab af hundredtusindvis af kroner.
Det bør man lave om på. Altså, så der laves en konkret vejledning til, hvilke initiativer man forventes at tage forud for udlån og udleje af biler til kunder og medarbejdere. Så der gives bedre værktøjer til at opdage potentielle vanvidsbilister, inden de overhovedet får lov til at komme ud at køre.
Det tror jeg vil være medvirkende til, at vi bliver endnu bedre til at bekæmpe vanvidsbilisme og undgår, at endnu flere bliver ofre for den hasarderede kørsel.
Kontakt
