Klima- og bæredygtighedsrapportering fylder mere og mere, og både fra bilmærker, forsikringsselskaber og banker er der i stigende grad krav om, at man som bilforhandler, værksted eller lakerer kan dokumentere sit klimaaftryk.
Som medlem af AutoBranchen Danmark kan du få styr på både CO2-udledninger og reduktionspotentialer gennem vores fordelsaftale med Nordic Green Solutions.
Men i de næste tre uger – frem til og lige efter vores årsdag i AutoBranchen Danmark – tilbyder Nordic Green Solutions et simpelt klimaregnskab, der giver dig et overblik over din forretnings udledning, og som du kan bruge i forhold til dine samarbejdspartnere.
Prisen er 11.500 kroner og dertil 1500 kroner pr. ekstra lokation/filial.
En god begyndelse på klimarapportering
“Vi i Nordic Green Solutions ser en tendens til, at bilmærkerne begynder at kræve dokumentation på, hvor stort et klimaaftryk forhandlerne har. Klimaregnskabet vil altså være behjælpeligt i forhold til at dokumentere dette til de eksterne aktører,” siger Allan Fyhn, projektleder hos Nordic Green Solutions, der i øvrigt vil være til stede ved en stand på AutoBranchen Danmarks årsdag.
Det såkaldte klimaregnskab inkluderer – i modsætning til hvad Nordic Green Solutions ellers leverer – ikke en energigennemgang af din virksomhed og giver heller ikke overblik over, hvor meget du kan spare, hvis du eksempelvis installerer solceller eller foretager andre energieffektiviseringstiltag. Men det giver et overblik over dine aktuelle udledning og kan bruges i forhold til dine samarbejdspartnere, fastslår Allan Fyhn:
“Det simple klimaregnskab vi nu tilbyder til en særlig pris for AutoBranchen Danmarks medlemmer i tre uger skal ses som en god begyndelse. Og så kan man altid bygge videre på det efterfølgende,” siger han.
Klimaregnskabet bliver leveret på NGS’ online platform Climanaut. Et eksempel på et klimaregnskab kan findes her: https://prod.appfe-cn.umvuni.dk/NGS_ABDK_21_22
Sådan benytter du dig af særtilbuddet:
Du sender en mail med ”Klimaregnskab ABDK” til projektleder Allan Fyhn på afn@ngs.dk.
Du bliver herefter kontaktet med et dataindsamlingsark, hvorefter du kan påbegynde dataindsamlingen.
Du udfylder arket med lokationer/afdelinger, forbrug af naturgas, fyringsolie, elektricitet, fjernvarme, forbrug af brændstof mv.
Det udfyldte ark sender du herefter til Allan Fyhn, hvorefter Nordic Green Solutions klarer resten.
Det færdige klimaregnskab gennemgås på 15 minutter, hvorefter I får tilsendt en mail.
Erhvervspuljen, der støtter energieffektiviserende investeringer (dog ikke tilskud til solceller), lukker for støtte d. 03-10. Det er en pulje, NGS hjælper virksomheder med at søge, så tag fat i dem gennem Allan Fyhn eller besøg www.ngs.dk for mere info.