Casper Stærk Blendstrup, Østergaard Automobiler, klarede finalerunden i færrest slag, og kunne derfor tage den store pokal med hjem fra Rom til forretningen i Grindsted.
Casper Stærk Blendstrup vandt foran Lars Neergaard-Petersen, Bella Trading, og Simon Lundsgaard Lauridsen, Autopunkt.dk.
26 spillere var med i finalerunden, som var flyttet fra Madrid til Rom på baggrund af covid-19-situationen i Spanien.
“Vi havde endnu en god finale i den efterhånden traditionsrige golfturnering. Foruden at spille golf, er det også godt at få vendt aktuelle emner i autobranchen, og det kan vi gøre, når vi er samlet så længe,” siger Gitte Seeberg, der også har fået ønsket de dygtige golfspillere tillykke.
AutoBranchen Danmark Finans Open, der afvikles i samarbejde med samarbejdspartner Santander, blev indledt med to indledende runder tidligere på året i Kerteminde og semifinaler i Himmerland.
Turneringen havde i år 10 år jubilæum, og det er planen, at der også kommer en nummer 11 i 2022.