Bilforhandlere

Stor interesse for eksport og import

Spørgelysten var stor og interessen ligeså, da knap 100 medlemmer af AutoBranchen Danmark i sidste uge indtog Kolding og Sorø til kurser i import og eksport af køretøjer.

Diana Mønniche, der er Moms Director hos Bachmann/Partners stod sammen med sin kollega Trine Thomsen for undervisningen, der især gav anledning til spørgsmål, når det kom til genberegning og værdifastsættelse.

På kurset blev der blandt andet spurgt ind til, om momsen kunne holdes ude af beskatningsgrundlaget for fri bil, hvis et køretøj var leaset i stedet for ejet. Diana Mønniche oplyser, at der er flere leasingselskaber som ved oplysning af beskatningsgrundlaget for køretøjer over 3 år har oplyst et beskatningsgrundlag ekskl. moms, da det for køretøjer over tre år er den faktiske købspris, som skal lægges til grund, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Der er afsagt et nyt bindende svar i 2017 vedr. fastsættelse af beskatningsgrundlaget for køretøjer over 3 år, hvoraf det det er fastslået, at det er leasingselskabets faktiske anskaffelsespris, der skal lægges til grund. Det er imidlertid vigtigt, at bemærke, at SKAT i det bindende svar har præciseret, at beskatningsgrundlaget skal fastsættes som leasingselskabets anskaffelsespris. Prisen skal dernæst indeholde moms og registreringsafgifter.

Ved oplysning af beskatningsgrundlaget skal momsen således indgå i beskatningsgrundlaget – uanset om der er tale om et køretøj, der er leaset eller ej. Læs mere om det her.

Salgschef Dogan Frost fra Tappernøje Auto ApS, der deltog i Sorø, siger om kurset:

”Det var et meget lærerigt kursus, og det gjorde mig helt tryg i forhold til opgaven i at værdifastsætte. Jeg føler mig mere klædt på nu, for man kan jo ikke lære nok om afgifter. Diana og Trine vidste, hvad de talte om, og deres regneark gør det hele meget nemmere og mere overskueligt for mig.”

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper