Forretningsudvikling

Stor pulje åben for tilskud til digital omstilling

Står din virksomhed overfor en digital omstilling, så I kan bevæge jer videre i retning mod tendenserne i handlen?

Det spørgsmål kan mange formentlig svare ja til. Mange kunderelationer rykker digitalt og data fylder mere og mere. Derfor er det vigtigt at læse videre.

SMV:Digital åbner nemlig nu for ansøgninger til to store puljer, hvor virksomheder kan søge tilskud til at lave en digital omstilling.

“Med den omstilling, virksomheder i autobranchen står overfor, så giver det god mening at søge del i disse penge. De vil falde på et tørt og meget belejligt sted for emnet er meget relevant,” siger Charlotte Brix Andersen, leder af Medlemsservice, Forretningsudvikling og kommunikation i AutoBranchen Danmark.

Charlotte Brix Andersen har skrevet en meget efterspurgt bog med titlen ”Fremtidens Bilforretning.” Her giver hun eksempler på, hvor stor en rolle digitaliseringen har i netop fremtidens bilforretning.

Mandag den 27. september åbner SMV:Digital for ansøgninger til en pulje på 60 millioner kroner. Her kan 600 virksomheder hver få tildelt 100.000 kroner til at sætte gang i digital omstilling. Læs mere om ansøgningsproceduren her

Endnu en pulje

Den 13. oktober åbner SMV:Digital for endnu en pulje. Her kan ansøges om tilskud til investeringsstøtte på op til 250.000 kr. Puljen er på i alt 42,5 mio. kr. og vil komme 170 virksomheder til gode.

”Det giver god mening, at SMV:Digital nu også tilbyder investeringsstøtte. For mange, især mindre virksomheder, kan det være et kærkomment skub i den digitale retning og afhjælpe noget af usikkerheden ved it-investeringer” siger Frederikke Saabye, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Voucherne på 250.000 kr. er målrettet virksomheder, som er klar til at investere i digitale systemer og kan bruges på indkøb af hardware eller software. Tilskuddet udgør 25 pct. og maksimalt 200.000 kr. Voucheren indeholder derudover 50.000 kr. til privat rådgivning om implementering af investeringen.

Læs mere om denne pulje her

Den 22. september og den 24. september, kan du deltage i webinarer, som gør dig klogere på denne sidste ansøgningspulje. Dem kan du læse mere om her

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper