Autolak og eftermarked

Tilfredshed med forsikringsselskaber falder – især hos Tryg 

Det er ikke kun skadesbranchen, der kunne ønsker sig et bedre samarbejde med forsikringsbranchen. Også privatkunderne er mindre tilfredse med deres forsikringsselskaber, viser ny stor undersøgelse.

Overskuddene skal hos mange forsikringsselskaber tælles i milliarder. Men den økonomiske succes kommer med en pris: 

Mindre tilfredse kunder. 

Det viser en stor nye undersøgelse, der er baseret på næsten 5000 interviews med danske privatkunder, som er lavet af EPSI Rating Danmark, og som er omtalt i en række medier. 

Tilfredsheden med skadesforsikringsbranchen som helhed er, når det kommer til privatkunder, gået fra 75,2 til 72,5, hvor 100 er maksimal tilfredshed. 

Dårligst går det for forsikringsselskabet Tryg, der er faldet fra 72,7 til 68 og er absolut bundprop. Også Topdanmark, Codan og If falder kraftigt, skriver Finans.dk. 

“Faldet i privatkundetilfredsheden er drevet af en manglende tillid til både eget selskab og branchen som helhed. For et par år siden havde selskaberne kundernes tillid – og branchen stod som helhed derfor stærkt sammenlignet med banker og pensionsselskaber. Men signifikante prisstigninger og historier om, at man ikke kan stole på selskaberne, påvirker mange kunder meget. Det er derfor nødvendigt at tage seriøst,” siger Sofie Breum, dansk landechef for EPSI Rating ifølge Finans.dk. 

Faldet i privatkundernes tilfredshed betyder, at Danmark for første gang i 10 år ikke er det land i Norden, hvor tilfredsheden med forsikringsselskaberne er størst, lyder det.  

Her tilskrives især prisstigningerne en væsentlig del af ansvaret, siger Sofie Breum til FinansWatch: 

“Det er meget svært for den gennemsnitlige kunde at forstå, at priserne stiger, samtidig med at overskuddene vokser. Det bidrager til en tillidskrise. Kunderne bliver usikre på, om selskaberne er der for dem, hvis de har brug for dem. Det er noget af det, vi kan se i besvarelserne, at kunderne er mere bekymrede for end hidtil.” 

Det er som bekendt ikke kun privatkunderne, der er utilfredse med forsikringsselskaberne og især Tryg. Tryg scorer igen og igen dårligst, når skadesbranchen skal vurdere samarbejdet med forsikringsselskaberne, sådan som de har gjort flere gange i AutoBranchen Danmarks medlemsundersøgelser. 

Og det får Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark, til at foreslå forsikringsselskaberne at lægge stilen om: 

“Myndighederne har i år for første gang nogensinde iværksat en markedsefterforskning af markedets for skadesforsikringer. Det burde få alle alarmklokker til at ringe hos forsikringsselskaberne. Og dertil er der også store problemer med den måde, som forsikringsselskaberne optræder dikterende over for skadesbranchen, så det er virkelig tid til at lægge stilen om,” siger han.  

“Vejen frem er et mere ligeværdigt samarbejde, hvor både kunder og samarbejdspartnere får mere at skulle have sagt,” siger han. 

Kontakt

Nicky Bobak

Medlemschef