Bilforhandlere

Valg 2022: Det mener partierne om autobranchen

AutoBranchen Danmark har samlet overblikket over valgkampens forslag, der påvirker autobranchen og giver overblikket over valgets betydning for branchen.  

Fire ugers valgkamp til Folketinget lakker mod enden. Autobranchen har ikke været top of mind i denne valgkamp, der har været præget af andre store områder, som AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg forklarer: 

”Med den alvorlige situation Danmark står i, har fokus i valgkampen været på områder som sundhed, psykiatri og lønninger i det offentlige. Grøn omstilling har også været til debat, men det har primært handlet om landbruget. Manglen på arbejdskraft også har været et stort tema, hvor AutoBranchen Danmark arbejder for, at flere unge vil søge mod de faglærte uddannelser, hvor 64 procent af vores medlemmer oplever mangel på arbejdskraft.”  

Selvom hovedfokusset i valgkampen ikke har ligget på vores område har AutoBranchen Danmark har AutoBranchen Danmark overfor politikerne, andre interessenter og medierne stadig arbejdet med vores vigtigste budskaber, som vi har samlet herunder: 

  • Ro om bilafgifterne  
  • Afskaf genberegning 
  • Afskaf reparationsgrænsen 
  • Mangel på arbejdskraft 
  • Flere ladestandere 

Udspil på autobranchens område 

Partierne har præsenteret flere udspil, der kan få betydning for dele af autobranchen.  

Venstre har præsenteret en klimaplan med to interessante punkter for medlemmer af AutoBranchen Danmark. Først og fremmest foreslår Venstre at afsætte 1 milliard til opsætning af ladestandere. I vores medlemsundersøgelser fremhæves mangel på ladestandere gentagne gange som et stort problem for salg af grønne biler.  

Det andet forslag fra Venstre drejer sig om en nedsættelse af afgiften på naturgas fra godt 2,5 kr. til 0,08 kr. i januar-juni 2023. Ifølge AutoBranchen Danmarks medlemsundersøgelser vil forslaget have en mærkbar effekt for halvdelen af jer, der fyrer med naturgas i jeres forretninger.   

Socialdemokratiet har ikke foreslået ændringer på bilområdet, men de har haft fokus på, at der er mangel på arbejdskraft i samfundet i særdeleshed i den offentlige sektor og i de faglærte fag. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har fremhævet behovet for, at folkeskolen skal have større fokus på faglærte fag, så flere ser en erhvervsuddannelse som en naturlig forlængelse af folkeskolen, end det er tilfældet i dag.  

Der har også været forslag fra Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige om at afskaffe registreringsafgiften. Blandt de andre partier på Christiansborg er der stor modstand mod tanken, og en afskaffelse må anses som urealistisk. 

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Nicolai Fiil-Søby

Politisk konsulent og direktionsassistent (Barsel)

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper