Det er afgørende betydning for fremtidens skadesbranche, at der kontinuerligt bliver uddannet nye autolakerere og karrosseriteknikere.
Og her er det lige så afgørende, at branchen stiller sig til rådighed som lærepladser for de lærlinge, der er under uddannelse – og i fremtiden skal være med til at afhjælpe den mangel på arbejdskraft, der opleves både på værksteder og i malerkabiner.
Derfor opfordrer AutoBranchen Danmark løbende til, at såvel autolakerere som skadescentre og karrosseriværksteder bliver godkendt til at have lærlinge.
Men hvordan er processen for at blive elevgodkendt?
Vi tog med, da Autoskadestuen, der både er skadesværksted og autolakerer i Nørre Broby på Fyn, skulle elevgodkendes til også at tage autolakerer-lærlinge.
Når en elevgodkendelse skal falde på plads, er der flere ting, der skal styr på. Dels de fysiske rammer – og dels omgangen med lærlingen.
Gennemgangen, der i dette tilfælde er af lakværkstedet, foregår helt konkret ved, at repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter gennemgår det pågældende værksted. På den ene side er det en arbejdsgiverorganisation og på den anden side en fagforening – nemlig Autobranchen Arbejdsgiverforening, ABAF og Malerforbundet.
Er der eksempelvis styr på udsugningen? Er der ATEX-zone? Er det muligt at låse omklædningen af, så man kan skifte tøj hver for sig?
“Man har jo altid et ansvar for at have sin arbejdsplads indrettet på en hensigtmæssig måde, men det gælder i særlig udstrakt grad, når man har elever eller skal godkendes til,” siger Nicky Bobak, der er medlemschef i AutoBranchen Danmark og udsendt på elevgodkendelsen på vegne af ABAF.
Kan porten gå op? Er der håndtag på dørene? Lugter det i blanderummet – og holdes døren lukket?
“Man skal have styr på sit værksted, men hvis man har det i forvejen, skal man ikke lave alt muligt om for at blive elevgodkendt,” siger Nicky Bobak.
Tag ansvar for læring
På samme måde gennemgår en repræsentant fra Malerforbundet en række obspunkter, som der skal være styr på, før elevgodkendelsen kommer på plads.
Er lønnen den rigtige? Bliver der taget ansvar for, at lærlingen lærer, hvad han eller hun skal? Bliver fremskridt registreret i logbogen? Og er kommunikation med lærlinge god, så eventuelle problemer bliver taget i opløbet?
Alt det skal der blandt andet være styr på.
Samtidig bliver der gjort opmærksom på, at man skal bruge prøveperioden aktivt, så man sikrer sig, at der er tale om det rigtige match – for både virksomhed og lærling. For herefter er aftalen stort set uopsigelige, hvilket kan komme til at koste virksomheden dyrt.
“Det kan lyde af meget, og det er jo også vigtigt, at vores lærlinge får nogle gode oplevelser og lærer noget, når de er under uddannelse. Men jeg laver mange af de her elevgodkendelser, og jeg synes, at vi som branche kan være godt tilfredse med det, vi tilbyder eleverne. Så hvis du går og overvejer at tage en lærling, vil jeg anbefale, at du søger om elevgodkendelse,” siger Nicky Bobak.
Tal fra Malerfagets Faglige Fællesudvalg viser, at der er 212 godkendte virksomheder, der kan tage autolakererlærlinge. Heraf er der 52 godkendte virksomheder, der ikke aktuelt har lærlinge.
Samtidig er der derudover et stort antal autolakvirksomheder, der har en udløbet godkendelse, men som ikke aktuelt er godkendt til at tage lærlinge.
“Jeg vil både opfordre til, at de virksomheder, der tidligere har været godkendt, bliver godkendt igen og at de, der ikke aktuelt har lærlinge, overvejer at få det i fremtiden, så vi kan få flere autolakerere på rette vej og så vi kan undgå skoleoplæring,” siger Nicky Bobak.
Kontakt
