Humøret var lige så højt som lufttemperaturen, da AutoBranchen Danmark i samarbejde med Santander afholdt den anden og sidste af de indledende runder i dette års udgave af AutoBranchen Danmarks Finans Open tirsdag den 20. maj.
Anden kvalifikationsrunde foregik i de flotte omgivelser på Great Northerns baner i Kerteminde. Her havde deltagerne også mulighed for en prøverunde dagen før kvalifikationsrunden.
”Vinden var ret strid på Great Northern, og det gav visse udfordringer for spillerne. Der skulle kæmpes ekstra hårdt for at få bolden sendt mod vinden på de lange slag. Men derudover var både vejret og humøret fantastisk,” lyder det fra Henrik Bitzer, som er partnerskabschef i AutoBranchen Danmark.
Trods de vejrmæssige udfordringer lykkedes det at få fundet seks deltagere, der kvalificerede sig til finalen, som finder sted i Belek, Tyrkiet fra den 28. september til den 2. oktober.
På Great Northern blev det disse deltagere, der kvalificerede sig:
- Rasmus Thorsted Mortensen fra Forza Leasing Frederikssund
- Henrik Johnsen fra Kinnerup Auto Kommission
- Henrik Bærtelsen fra Kinnerup Auto Kommission
- Carsten Svane Qvist fra Forza Leasing Frederikssund
- Morten Bay Thoustrup fra Nielsen Car Group A/S (Bjarne Nielsen A/S)
- Claus Horsted fra Vejle Motor Compagni Aps
Sådan endte første runde
Ugen forinden fandt første kvalifikationsrunde sted på Lübker på Djursland den 15. maj. Også her måtte deltagerne forholde sig til udfordrende vindforhold. Alligevel havde alle en god dag, og også her blev der fundet seks finalister:
- Ib Mortensen fra Unico Leasing A/S
- Torben K. Madsen fra Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S
- Ejgild Christensen fra STS Biler A/S
- Magnus Larsen fra Meldgaard & Larsen
- Frederik Sørensen fra Bilbud.dk APS
- Jacob Larsen fra Meldgaard & Larsen

De i alt 12 finale-deltagere møder sidste års vinder i Tyrkiet til efteråret. Sidste år blev det Henrik Bøjer fra Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S, der vandt.
”På vegne af AutoBranchen Danmark vil jeg gerne sige stort tillykke til finalisterne og takke vores gode samarbejdspartner Santander samt de mere end 90 medlemmer, der var med til at skabe to fantastiske dag på Lübker og Great Northern. Det er dejligt at opleve så stor opbakning til turneringen, der nu har været afholdt i 14 år,” siger Henrik Bitzer.
Kontakt
