AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg har den 13. december sendt et brev til Skatteministeriet og Motorstyrelsen, hvor hun påpeger en lang række, at de problemer autobranchen har kæmpet med i det seneste år.
”Vi har set alt for mange fejl I DMR og i forbindelse med de nye bilafgifter. Det er uholdbart, at branchen skal leve med først en overgangsordning og så en lang række fejl fra myndighederne”, siger Gitte Seeberg.
I brevet til de to myndigheder fremhæver Gitte Seeberg blandt andet følgende problematikker:
- Manglende WLTP-tal til brug for beregning af registreringsafgift jf. Motorstyrelsens nyhedsbrev af 8. december 2021.
- Foreløbig beregning af registreringsafgift på køretøjer på overgangsordningen jf. Motorstyrelsens nyhedsbrev af 2. november 2021.
- Fejl i værditabsberegninger jf. Motorstyrelsens nyhedsbrev af 24. september 2021.
Gitte Seeberg håber, at myndighederne vil lytte til kritikken og have den i mente i forbindelse med fremtidige ændringer i registreringsafgiften.
”Vi har heldigvis en langsigtet aftale om bilafgifterne, der rækker forbi 2030. Men i 2025 skal aftalen igennem et ”pitstop”, hvor politikerne skal se om aftalen fungerer som ventet. Hvis man vælger at ændre i afgifterne der, er det helt afgørende, at DMR fungerer og det er har jeg opfordret til, at man gør baseret på det sidste års kaotiske forløb”, siger Gitte Seeberg, der uddyber:
”Lige nu har Motorstyrelsen tekniske udfordringer med DMR og det er desværre ikke noget nyt. Derfor skal der tilføjes de nødvendige tekniske kompetencer til få problemerne løst hurtigt.”