Bilforhandlere

Autobranchen påvirkes ikke direkte af udspil til grøn skattereform

Regeringen har efter påske præsenteret to store reformudspil, der skal bidrage til grøn omstilling og uafhængighed af russisk gas. Planen skal bl.a. sikre masser af grøn strøm til elbiler. 

Tirsdag og onsdag har regeringen præsenteret to store forslag, der nu skal forhandles med Folketingets partier. Det første udspil ”Danmark kan mere II” har primært fokus på, at samfundet skal reducere forbruget af naturgas og andre fossile energikilder til grøn strøm til elbiler, varmepumper mv.  

Regeringen foreslår konkret, at der skal planlægges nye energiøer i danske farvande foruden den, der er planlagt i Nordsøen. Derudover skal mængden af elproduktion fra havvind øges markant, ligesom grøn el fra vindmøller på land og solceller skal firdobles inden 2030.  

Det andet store forslag fra regeringen er en CO2-afgift på tværs af sektorer, der skal sikre en grøn omstilling af primært industrien. Afgiften skal omlægge og erstatte en række afgifter på en bred vifte af områder, fx brændstof, jernbane landbrug mv. på en måde, så CO2-udledning beskattes lige på tværs af sektorer.  

AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg er glad for, at autobranchens virksomheder ikke inddrages i regeringens forslag. 

”Hvis de to forslag bliver til virkelighed, vil mængden af grøn strøm til bl.a. elbiler blive forøget markant frem mod 2030. Det er meget positivt og en forudsætning for, at priserne kan holdes på et niveau, hvor danskerne ønsker at køre elbil”, fortæller direktøren, der uddyber: 

”Samtidig vil afgifterne på benzin og diesel ikke blive hævet yderligere. For nu er det positivt, da forbrugerne allerede har oplevet markante prisstigninger ved standeren. På sigt kan det dog blive aktuelt at hæve afgifterne i takt med, at flere danskere skal mindske deres forbrug af fossile brændsler.”   

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper