Elbiler

Bilens økonomi er vigtigst, når danskerne køber bil

Det er i højest grad bilens pris og driftsomkostninger, der er vigtigt for danskerne, når de køber bil. Bilens design betyder omvendt knap så meget. 

Når danskerne skal købe bil, er det især bilens pris, der er vigtig. Prisen er således vigtig for 62 procent af danskerne, hvis de skulle købe bil nu og her. Herefter følger bilens driftsomkostninger, som er vigtig for 59 procent af danskerne. Bilens køreegenskaber er vigtige for 50 procent af danskerne og herefter følger bilens praktiske indretning, fx størrelse på bagagerum eller benplads, som er vigtig for 41 procent af danskerne. Endelig er bilens klimaaftryk vigtig for 29 procent af danskerne, mens bilens design er vigtig for 20 procent af danskerne.  

Det viser en meningsmåling foretaget af Voxmeter for AutoBranchen Danmark, som er en del af rapporten Danskernes Biler 2022 

Målingen viser samtidig, at mens bilens økonomi og driftsomkostninger er omtrent lige vigtige uanset hvilket køn, man spørger, så er bilens klimaaftryk vigtigt for markant flere kvinder end mænd. Klimaaftrykket er vigtigt for 33 procent af kvinderne, mens det er vigtigt for 25 procent af mændene. Omvendt er bilens design vigtigt for flere mænd end kvinder.  

Bilens klimaaftryk er cirka lige vigtigt på tværs af aldersgrupperne, men fylder lidt mere hos de yngre dele af befolkningen. Det er også de yngre generationer, der går mest op i bilens design i forhold til de ældre dele af befolkningen, viser målingen.  

Når man køber brugte biler, er klimaaftrykket mindre vigtigt og det samme gælder bilens køreegenskaber, viser målingen dertil. De øvrige områder er cirka lige vigtige, uanset om man køber ny bil eller brugt bil. 

Seeberg: Tilpas forretningen

Målingen viser også, at danskerne foretrækker nye biler frem for brugte. 46 procent svarer, at de ville købe en ny bil, hvis de skulle købe bil i dag. 28 procent svarer, at de ville købe en brugt bil. De faktiske salgstal ser dog ganske anderledes ud, hvor der i årets første seks måneder blandt andet på grund af bilmangel blev solgt knap fire gange så mange brugte biler som nye biler. 

“Det er altid brugbart at blive klogere på, hvad der er vigtigt for kunderne. Vi ser store forandringer i branchen i disse år og efterspørgslen ændrer sig. Derfor giver det god mening at følge med i, hvad forbrugerne prioriterer, så man kan tilpasse forretningen og måske endda være på forkant,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark om målingen.  

Endelig viser målingen, at langt hovedparten af danskerne forventer, at deres bil i 2030 vil være en elbil. Tre gange flere forventer at have en elbil end en benzinbil, og ti gange flere forventer, at de vil have en elbil end tilfældet er for dieselbiler. Ser man på hvad, der afholder danskerne fra at købe elbiler i dag, er de vigtigste faktorer bilens rækkevidde og mangelfuldt netværk af ladestandere. 

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper