Flere former for bilsalg

Salg til privatpersoner

Når du som erhvervsdrivende sælger en bil til privatpersoner, er denne type af køber beskyttet af købelovens ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler. Det omfatter: 

• Forbrugeren har to års reklamationsret 
• De første 12 måneder gælder en formodningsregel. Læs mere her. 
• Generelle forbehold såsom ‘købt som beset’ kan ikke gøres gældende. 

Kommisionssalg kontra formidlingssalg

Det er velkendt, at ansatte hos forhandlere eller værksteder ofte får lov til at sælge deres egen bil gennem forhandleren. Det sker som regel ved at bilen står blandt forhandlerens brugte biler, og at den annonceres på forhandlerens hjemmeside.

Nogle gange annonceres bilerne også på forhandlersiderne på diverse bilsites. Mange tror fejlagtigt, at man blot ved en sådan konstruktion kan ”slippe uden om” købelovens reklamationsbestemmelser, og det gælder nok både købere og sælgere. Men så enkelt er det ikke.

Ofte vil sælgeren udfærdige en slutseddel udformet som en aftale mellem to private parter. Andre gange benytter den ansatte blot en slutseddel fra arbejdsgiveren og noterer måske, at det er en ‘privat handel’. Konsekvenserne af disse former for aftaler kan imidlertid være helt forskellige og ganske byrdefulde for de involverede parter.

• Hvis bilen er annonceret på en forhandlers hjemmeside er udgangspunktet, at der er tale om et forbrugerkøb, når bilen sælges til en privat køber. Det er sælgerfirmaet, der har bevisbyrden for, at handlen IKKE er et forbrugerkøb.

Man ser ofte på om, aftalen samlet set må antages at have karakter af et forbrugerkøb. I den forbindelse lægges der vægt på en række faktorer:

• Om bilen er annonceret på forhandlerens hjemmeside.
• Om den er annonceret under ‘private biler’.
• Om forhandlerens slutseddel er benyttet.
• Om en privat sælger kan identificeres i slutsedlen.
• Om købesummen er betalt til forhandleren eller til en privat sælger – herunder den konto, pengene er overført til.
• Om forhandleren har medvirket ved finansiering.
• Hvilke konkrete aftaler, slutsedlen i øvrigt måtte indeholde.

Kommisions- og formidlingssalg

Når man skal se på, om der er tale om et kommissionssalg eller formidlingssalg er flere punkter relevante:

Hvor er bilen annonceret henne?

• Hvis bilen annonceres på forhandlerens hjemmeside eller andre steder med tilknytning til forhandleren, kan det give kunden et indtryk af, at det er forhandleren, der sælger bilen. Det taler for et kommissionssalg.

Hvor er bilen placeret?

• Er bilen placeret hos forhandleren med forhandlerens prisskilt og med forhandlerens navn på nummerpladen, taler det for et kommissionssalg.

Hvem har kunden taget kontakt til i forbindelse med en prøvekørsel?

• Hvis det er forhandleren der står for denne kontakt, taler det for et kommissionssalg.

Hvor og med hvem indgås aftalen?

• Hvis det er forhandleren, taler det for et kommissionssalg.

Hvem modtager pengene?

• Hvis det er forhandleren, taler det for et kommissionssalg

Hvem står som sælger?

• Hvis det er forhandlerens firmastempel med underskrift, der anføres på slutsedlen, taler det for et kommissionssalg

Dobbelt salg

• Hvad sker der, hvis ældre bilmodeller sælges til spotpriser, men pludselig ved en fejl sælges to gange?
• Hvordan forholder man sig til den kunde, som med et underskrevet slutseddel forventer at få udleveret bilen?

Når der foreligger en underskrevet slutseddel, er der indgået en bindende aftale for begge parter. Det vil sige, at forhandleren har pligt til at levere bilen. Og hvis forhandleren ikke kan eller gør det, har kunden krav på erstatning i henhold til Købelovens. Det gælder både ved salg af nye og brugte biler.

Salg til CVR-nummer (Handelskøb)

Hvis en erhvervsdrivende sælger en bil til en anden erhvervsdrivende, er der tale om et handelskøb. Derfor kan man aftale sig ud af bestemmelserne for reklamation, hvis forhandleren skriver, at varen er solgt uden reklamationsret.

Det er forhandleren, som har bevisbyrden for, at der ikke er tale om et forbrugerkøb. Derfor er det vigtigt at sikre sig:

• At købers CVR-nummer og virksomhedens navn er skrevet på slutsedlen.
• At der er overensstemmelse mellem CVR-nummeret og det navn der er anført på faktura og/eller slutsedlen.
• At den person, der handles med, rent faktisk også kan tegne det firma, som CVR-nummeret tilhører.
• Der må ikke være tale om et såkaldt hvilende selskab, hvor køber muligvis ikke har forstået, hvorfor selskabets CVR-nummer skal bruges ved en bilhandel.
• At det er den samme køber, bilen indregistreres til, og ikke en hustru eller andet bekendtskab.

Handelskøb omfatter også:

• Der er ingen formodningsregel ved handelskøb, som den der findes ved forbrugerkøb.
• Køberen skal dermed altid kunne bevise, at en mangel var til stede på leveringstidspunktet.
• Reklamationer skal ske hurtigst muligt. Højesteret har tidligere afvist en reklamation, da denne skete ni dage efter, at køber havde konstateret fejlen.

Formodningsreglen

Når en forbruger køber en bil, sikrer købeloven forbrugeren en reklamationsret på to år. I de første tolv måneder gælder den særlige formodningsregel. Men hvad omfatter den?

Grundlæggende om formodningsreglen

• 0-12 måneder: formodningsreglen gælder.
• 12-24 måneder: Forbrugeren skal bevise, at fejlen, der klages over, var til stede på leveringstidspunktet.

Det er som udgangspunkt forbrugeren, der skal bevise, at fejlen ved bilen er en mangel efter købeloven. For at en forhandler skal hæfte for en mangel, skal fejlen være til stede på leveringstidspunktet.

En mangel kan være skjult eller først vise sig efter leveringen. Afgørende er, om fejlen var til stede på leveringstidspunktet, da forbruger ikke har en undersøgelsespligt.

Hvis der inden for de første 12 måneder opstår fejl eller mangler ved den købte bil, er der en formodning om, at manglen var til stede på tidspunktet for levering af bilen. Udgangspunktet er her, at manglen skal afhjælpes på forhandlerens regning.

Sådan afkræftes formodningsreglen

En bilforhandler har mulighed for at afkræfte formodningen om, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet.

Det sker, hvis forhandleren kan bevise, at fejlen skyldes forbrugerens forkerte eller uhensigtsmæssige brug. Herfra går bevisbyrden tilbage på forbrugeren.

Her gælder formodningsreglen ikke

• Formodningsreglen gælder ikke, hvis manglen skyldes et uheld, som kan opstå pludseligt. Det kunne være en forbruger, der efter tre måneder reklamerer over et stenslag i frontruden.
• Formodningsreglen gælder ikke på sliddele. Hvis en forbruger, der eksempelvis har købt en bil med 90.000 km. på tælleren henvender sig til forhandleren fire måneder efter købet med slidte bremseskiver, hvor bilen nu har kørt 100.000 km, kan formodningsreglen ikke bruges. Forhandleren er derfor ikke forpligtet til at betale for at skifte delene.
• En forbruger kan heller ikke påberåbe sig en mangel, hvis forbrugeren kendte til manglen ved aftalens indgåelse. Det betyder, at forbrugeren skal have direkte viden om manglen – det kan være en lakskade. Husk at dokumentere manglen på slutsedlen.
• Der er stadig tale om en mangel, hvis sælgeren har undladt at opfylde en aftale om eksempelvis reparation inden levering eller har handlet i strid med almindelig hæderlighed.

Fortrydelsesret og annullation ved en bilhandel

Der gælder Ingen fortrydelsesret i henhold til købeloven. En aftale mellem bilsælger og køber i form af en underskrevet slutseddel er en bindende aftale for begge parter. Man kan som sælger dog ikke tvinge en køber til at aftage bilen, men man kan under visse forudsætninger kræve erstatning for eventuelle tab.

Har kunden 14 dages fortrydelsesret?

Mange kunder tror fejlagtigt, at man har 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesret gælder kun ved nethandel og ved handel uden for sædvanligt forretningssted. Retten til at fortryde gælder altså ikke ved en helt almindelig handel omfattet af købeloven.

Hvis en kunde fortryder, eller af anden grund ønsker at træde tilbage fra en bilhandel, har man som bilsælger krav på at få erstatning for det tab, man har lidt. Det vil som hovedregel sige, at man har krav på blive stillet, som hvis handlen var blevet gennemført korrekt.

Det indebærer godtgørelse for den tabte avance og eventuelt yderligere tab opstået i forbindelse med videresalg af bilen. Reglen gælder både ved salg af nye, brugte biler, handelskøb og forbrugerkøb. Men opgørelsen og kravets størrelse kan være forskelligt afhængigt af om det er en ny eller en brugt bil.

Sådan har sælger krav på erstatning

Der findes en række afgørelser fra både Ankenævn for biler og domstole om bilsælgere krav på erstatning. Det helt essentielle i disse afgørelser er, at der ikke er tvivl om, at man som sælger har krav på erstatning, hvis en kunde uberettiget annullerer en bilhandel.

Det svære kan være at opgøre tabet. Ved et såkaldt dækningssalg skal tab opgøres hurtigt. Samtidig skal der også dokumenteres tilstrækkelige og seriøse bestræbelser på salg, som imidlertid heller ikke må strække sig over for lang en periode.Det er ikke tilstrækkeligt og og seriøst blot at sende køretøjet på auktion.

Ulempen er, at tabet først kan gøres op, når bilen er solgt. Ved den anden mulighed kan man kræve den mistede avance, hvilket primært vil være relevant ved nye biler, og i den situation kan man opgøre tabet med det samme.

Mangelsbedømmelse ved bilsalg

Hvornår ligger en fejl ud over det forventelige?

• For at kunne benytte sig af købelovens reklamationsbestemmelser, forudsætter det, at der fejl på bilen og at fejl – eller årsagen til fejl – har været tilstede på købstidspunktet. Hvis en reservedele ‘blot’ går i stykker, eller at den slides og dermed bliver defekt, er ikke i sig selv en fejl, og er derfor ikke omfattet af reklamationsmuligheden.
• Det fremgår af Købeloven, at eksempelvis en bil skal have en sådan holdbarhed og øvrige egenskaber, som køberen efter salgsgenstandens karakter har rimelig grund til at forvente. Hvis det ikke er tilfældet, foreligger der en mangel.
• Hvad biler angår må der forventes en vis slitage, og medmindre der er givet en egentlig garanti eller det er en relativt ny vare, er der forholdsvis snævre grænser for, hvad en forbruger kan forvente i relation til holdbarhed.
• En brugt bil må gerne være brugt og kan ikke forventes at have den samme holdbarhed som en ny bil.

Hvornår karakteriseres en fejl for mangel?

Mange brugtbilsforhandlere oplever, at kunder kommer tilbage og reklamerer over fejl, man som sælger ikke mener er reklamationsberettigede fejl. Nogle kunder kommer måske med en FDM-rapport, som opremser en uendelig række af fejl, som kunden derfor forventer at få udbedret under reklamationsretten. Men har en kunde altid krav på at få udbedret samtlige fejl på eksempelvis en FDM-rapport? Nej, det har man ikke.

• Kun hvis der er indgået aftale om at alle såkaldte 0-markerede fejl skal udbedres, har kunden krav på det. I de tilfælde har man netop indgået aftale om, at en tredjemand må vurdere, hvad der er fejl- I det tilfælde har man som sælger påtaget sig at følge den afgørelse.

Hvis der derimod ikke er indgået en sådan aftale, er man som sælger kun forpligtet til at afhjælpe det, der kan betegnes som mangler i købelovens forstand. Og hvornår er en fejl så en mangel?

• For at bedømme det skal man ind i Købelovens mangelsafsnit. For det første skal fejlen – eller årsagen til fejlen – have været til stede på købstidspunktet.
• Dernæst skal fejlen også bedømmes ud fra, hvad køberen efter salgsgenstandens karakter og forholdene i øvrigt havde rimelig grund til at forvente.
• Det betyder, at fejlene på en bil også skal bedømmes ud fra forhold som købesum, alder og kilometertal.
• Der skal hertil foregå en bedømmelse ud fra, hvad en køber med rimelighed kan forvente sig.

Er det en mangel eller en egenskab?

Hvis én bil er konstrueret på en given måde – kvalitetsmæssigt eller funktionsmæssigt – er det så en mangel, hvis en anden bil af et andet mærke opfører sig eller fungerer anderledes? Her svarer mange nej. Men så enkelt er det ikke altid.

Der er grænser for, hvor ringe man må fremstille et produkt, uanset at alle eksemplarer er lavet på samme måde.

• I henhold til købeloven foreligger der en mangel ved en vare, hvis den er af en ringere beskaffenhed end den ifølge aftalen og omstændighederne skulle være.
• I købeloven skal en vare have holdbarhed og egenskaber som køberen efter bilens karakter har grund til at forvente, og den skal være egnet til formål som genstande af den pågældende type sædvanligvis anvendes til.

Ophævelse af bilhandel og afhjælpning

En forbruger kan ophæve et køb, hvis en mangel på en bil er væsentlig. Et køb kan også ophæves, hvis forhandleren ikke udbedrer bilens mangler inden for rimelig tid.

Hvad er rimelig tid?

Rimelig tid betyder, at afhjælpningen skal ske inden for det tidsrum, som det normalt vil tage at udbedre manglen. Det er vigtigt at pointere, at et køb ikke kan ophæves, hvis forhandleren tilbyder afhjælpning af manglen og dette sker inden for rimelig tid.

I vurderingen af ”rimelig tid” skal man også medregne antal afhjælpningsforsøg, som der bruges på at afhjælpe en mangel. I købeloven ses kun ét afhjælpningsforsøg, men ved ophævelse af bilhandler ses i praksis op til fire afhjælpningsforsøg. Det varierer fra sag til sag, og i sidste ende er det en konkret vurdering.

Det er kun køberen, der kan ophæve et køb, og dermed kan forhandleren ikke påtvinge en ophævelse. Hvis køberen i stedet vil have afhjulpet manglen, har køberen krav på det, medmindre at afhjælpningen vil give forhandleren uforholdsmæssige omkostninger. Sidstnævnte forekommer dog sjældent i praksis.

Hvad skal tilbageleveres og betales?

Ved en ophævelse skal hver part tilbagelevere, hvad denne har modtaget. Forhandleren skal således tilbagebetale den fulde betalte pengesum (inklusiv leveringsomkostninger og tilkøbt udstyr), og kunden skal aflevere bilen.

Den sum, som forhandleren skal tilbagebetale til kunden, skal der ydes fradrag for den benyttelse af bilen, kunden har haft. Dette omfatter de kørte kilometer, som kunden har kørt fra leveringstidspunktet til afleveringen af bilen.

Dette beløb har ikke en fast størrelse, men kan variere fra 0,50 – 3 kr. pr. kilometer, som kunden har kørt i bilen. Der tages udgangspunkt i bilens pris. Jo dyrere bil, desto højere fradrag. Der skal således ikke tages hensyn til den afskrivning, der er sket på bilen grundet alderen.

Kunden skal aflevere bilen i ”væsentlig samme stand”, som kunden modtog bilen. Almindelig slitage og brugsspor (”bilka-buler”) må godt forekomme. Hvis kunden har forbedret bilen, kan køberen kræve erstatning for disse forbedringer. Der er flere krav til erstatning bl.a. at sælgeren skal have handlet i strid med almindelig hæderlighed eller, at der skal være afgivet en garanti. Der findes dog praksis, som giver kunden ret til erstatning for ændringer og forbedringer af bilen, som kunden – uden forhandlerens viden – har udført efter købet.

AutoBranchen Danmarks anbefaling ved ophævelse

Det kan blive dyrt for en bilforhandler, hvis en handel skal ophæves. Forhandleren bør derfor forsøge at levere en bil uden fejl og mangler, og hvis der efter leveringen konstateres mangler på bilen, anbefaler AutoBranchen Danmark på det kraftigste, at man får dem udbedret hurtigst muligt.

En bilsælges oplysningspligt

Hvad har sælger pligt til at oplyse?

Sælger har det man kalder en loyal oplysningspligt i henhold til Købeloven. Ifølge den bestemmelse skal sælger oplyse køber om forhold, som han eller hun kendte eller burde kende til og som har betydning for købers bedømmelse af salgsgenstanden. Det betyder, at sælger af egen drift skal oplyse om særlige forhold som større skader, eller hvis en bil er væsentlig ældre end forventet ud fra første registreringstidspunkt.

Oplysningspligten ved skader

Der foreligger en mangel, hvis sælger er bekendt med, at en bil har haft en større skade og undlader at orientere køberen om det. Det kan være aktuelt, hvis bilen er repareret på sælgers værksted, eller hvis den er repareret på et mærkeværksted, hvor man har adgang til oplysninger om udførte reparationer, også hos andre forhandlere eller reparatører af samme mærke.

Som bilforhandler skal man vide, at en bil har haft en større skade, hvis man ved at undersøge bilen kunne have fundet ud af det. Hvis man som sælger vælger at lukke øjnene, og ikke undersøger bilen nærmere, fritager det altså ikke for ansvar.

Højesteret om sager med biler ældre end først antaget

Højesteret har tidligere behandlet sager om salg af brugte biler, som produktionsmæssigt var ældre end forventet i forhold til bilens første registreringstidspunkt. Retten har vurderet, om sælgeren var forpligtet til at være bekendt med det forhold, og om sælgeren i så fald også var forpligtet til af egen drift, at oplyse det til en køber i henhold til købeloven.

• Højesteret lagde til grund, at efter bekendtgørelsen om skiltning og annoncering med priser for motorkøretøjer mv. skal en forhandler bl.a. oplyse en køber om bilens mærke, model og første registreringsår, mens der ikke er pligt til at oplyse om produktionsåret.
• Højesteret fandt også, at en forhandler, der er bekendt med, at produktionsåret ligger mere end et år før første registreringsår, som udgangspunkt skal oplyse køberen derom, idet det vil have betydning for køberens bedømmelse af bilen.
• Retten lagde også til grund, at disse oplysninger ikke var umiddelbart tilgængelige for de pågældende bilhandlere, uagtet at produktionsåret måske kunne aflæses ud fra bilens stelnummer.
• Forhandleren blev ikke pålagt en pligt til at undersøge nærmere om produktionsåret. forhandleren blev derfor frifundet for af egen drift at skulle oplyse om produktionsåret i de konkrete sager, da de ikke kendte eller let kunne finde produktionsåret.
• Der faldt dog dom i sagen, fordi der var givet en decideret urigtig oplysning i form af bilens modelår, som ikke var korrekt.

Tjekliste til at undersøge en byttebil

En forhandler har, når han eller hun køber en bil af en kunde, en undersøgelsespligt. Undersøgelsespligten kan spænde fra at undersøge bilens produktionstidspunkt, til at undersøge bilens kilometertal, bilens stand ved en simpel undersøgelse eller ved at prøvekøre bilen. En anden ting kan være at undersøge, om bilen er behæftet i form af ejendomsforbehold, restgæld, eller udlæg.

Kundens oplysningspligt

En kunde har oplysningspligt, men det er forhandleren, som løber en risiko, hvis ovenstående ikke undersøges, grundet forhandlerens pligt til at undersøge det købte. Det er ligeledes forhandleren, der også regnes som den professionelle part, der skal kunne bevise, at kunden har været i ond tro ved ikke at oplyse om forhold, som forhandleren efterfølgende finder ud af.

Tjek tinglysningen

En bil kan undersøges for hæftelser på www.tinglysning.dk under ”Bilbogen”. Bilbogen er kendetegnet ved, at en hæftelse skal fremgå af denne for at kravet holder over for tredjemand.

Det betyder, at en tredjemand som hovedregel ikke kan kræve en bil udleveret fra en godtroende køber, hvis kravet ikke er anmeldt til Bilbogen – men det betyder også, at en godtroende køber (forhandleren) kan blive nødsaget til at udlevere bilen til en panthaver, hvis kravet står i Bilbogen og forhandleren blot har undladt at undersøge den.

Hvis man som forhandler har købt en bil, solgt den videre og efterfølgende fundet ud af, at der er hæftelser i bilen, er den umiddelbare løsning at tage bilen tilbage. Herefter skal forhandleren forsøge at komme i kontakt med sælgeren

Hvis det ikke er muligt, kan forhandleren kontakte udlægshaver. Der vil i mange tilfælde kunne laves en aftale med udlægshaver om en forligsmæssig løsning, hvor der betales et mindre beløb, mod at udlægget bliver aflyst.

Gældfri bil

Forhandleren har stadig et krav mod den person, som har skrevet under på, at en bil er gældfri, eller som har undladt at oplyse om en restgæld eller et udlæg. Det vil være et personligt krav mod den pågældende sælger.

Udsigterne til at få et sådant krav indfriet er dog ikke de bedste, da en kunde, som vælger at give urigtige oplysninger, sandsynligvis har problemer med at betale. Dermed vil der være en risiko for, at forhandleren ikke kan få sit krav opfyldt. Derfor opfordres der kraftigt til, at alle indkøbte biler tjekkes for hæftelser.