Bilsalg

Brinten er ikke død, men den sover meget tungt

Selvom den hidtil eneste brintstation-aktør i Danmark nu har lukket for at tanke brint i Danmark, betyder det ikke et farvel til udviklingen. Man skal dog ikke forvente lynhandling. Regeringen er forpligtet af EU-aftale til at fortsætte brintudviklingen, men har frist til 2030.

Det var lidt af en overraskelse for mange, da virksomheden Everfuel i forrige uge meddelte, at de –  i stedet for at åbne 14 nye brintstationer inden årets udgang, sådan som de havde planlagt det – lukker samtlige eksisterende muligheder for at tanke brint i Danmark. Dermed er udviklingen af et marked for brintbiler som erstatning for fossile køretøjer lige nu lagt i en dyb søvn. Og selvom det måske ikke bliver en Tornerose-søvn i 100 år, skal landets brintbil ejere nok væbne sig med en tålmodighed, der skal strække nogle år.  

Sidste uges melding fra Everfuel var en ubehagelig nyhed for de mennesker, der har valgt at investere i en brintbil. Det gælder for eksempel taxavirksomheden DrivR. De har ikke bare en enkelt, men 100 taxaer, der kører på brint. Nu er de stillet i garagen, og DrivR betjener i stedet deres kunder med elbiler. Direktør for DrivR, Bo Svane, siger: ”Vi er naturligvis super ærgerlige over, at den danske brintbranche ikke står sammen og sikrer fremtidens infrastruktur. Vi var på et tidspunkt foregangsland for hele Europa, men nu ser det ud som om, vi er tilbage til start.” 

Beholder brintbilerne

DrivR-direktøren er dog optimistisk for så vidt angår fremtiden for brintbilerne. Indtil videre får bilerne derfor også får lov at vente i garagen, frem for at blive solgt: ”Stationerne i Århus og København er sat på pause, og vi er naturligvis i dialog med de involverede parter og kæmper for at sikre brintens fremtid. Skulle det mod forventning vise sig ikke at være muligt, så kæmper vi videre og er i dialog med flere udenlandske brint aktører, der gerne vil ind på det danske og nordiske marked”, fortæller han og fortsætter:  

Med EU’s melding om, at der maksimalt må være 200 kilometer mellem brintstationerne, så ser vi det ikke som et spørgsmål om, hvorvidt der skal være stationer, men mere om, hvem der skal eje fremtidens infrastruktur.” 

EU-aftale sikrer videre udvikling – også i Danmark

Meldingen fra EU, som Bo Svane refererer til, er den forordning om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR), som er en del af EU’s såkaldte Fit for 55-pakke. Pakken, som Europa-Kommissionen fremlagde 14. juli 2021, skal gøre det muligt for EU at reducere sine nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne og opnå klimaneutralitet i 2050. 

Og netop den pakke sætter også andre aktører på brintområdet deres lid til. Det gælder eksempelvis direktøren for Hydrogen Europe, Jorgo Chatzimarkakis. I en udtalelse til AutoBranchen Danmark siger han:  

Som det gælder for al ny teknologi og for udviklingen af nye markeder, er der mange udfordringer på udbuds- såvel som på efterspørgselssiden, der skal løses for at kunne opfylde de bindende minimumsmål for brintstationer, der er en del af AFIR, og som skal nås inden 2030. Det er ikke så mærkeligt, at det kan give nogle udfordringer, når brintstationer etableres af ikke-traditionelle udbydere af drivmidler, og når vi samtidig er på et ret tidligt stadie i udviklingen”.  

Håb om, at nye brint-investorer er på vej

Direktøren for den europæiske brintorganisation tror, at det i fremtiden vil blive selskaberne bag de nuværende tankstationer, der kommer til at operere på brintstationsmarkedet og dermed udbyde brintstationer på TEN-T vejnettet og i byernes trafikknudepunkter.  

Om situationen i Danmark lige nu, siger han: ”Målene for dekarbonisering af den europæiske transportsektor er meget klart angivet i EU-lovgivningen. Nu ligger ansvaret hos EU-medlemslandenes regeringer for at være med til at understøtte brintinfrastrukturen og for at støtte og fremme grønne teknologier og nul-emissions-transportmidler. Jeg regner da bestemt med, at den danske regering vil anerkende nødvendigheden af at støtte og genetablere de lukkede brintstationer. Direkte elektrificering og brugen af elektriske køretøjer er ikke en løsning for alle”. 

Hos Hydrogen Europe forventer man, at store virksomheder, der arbejder inden for salg af drivmidler, vil bevæge sig ind på brintmarkedet. Derfor tror man også, at der vil komme investorer, som vil overtage de eksisterende stationer og bygge tredje-generations brintstationer, der igen vil gøre det muligt at være brintbilejer i Danmark.  

I Transportministeriet følger man i sagens natur også udviklingen, og i øjeblikket er man i gang med at få overblik over konsekvenserne af AFIR forordningen for Danmark. Meldingen fra ministeriet er indtil videre, at man følger op på EU’s krav – men man understreger også, at brinten først forventes at komme senere:  

Forordning om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR) blev vedtaget i juli måned, og vil i store træk danne grundlag for den danske strategi på området. Kravene til brint skal servicere både lette og tunge køretøjer. Anvendelsen af brint til vejtransporten forventes dog at have længere udsigt end anvendelsen af batteridrevne køretøjer. Det afspejler forordningen også, idet krav om brintinfrastruktur ligger lidt længere ude i tid, end krav til opsætning af ladeinfrastruktur. Transportministeriet er i gang med at danne et overblik over konsekvenserne ved den nyligt vedtagne forordning, og hvordan infrastruktur til tung vejtransport bedst udrulles nationalt i overensstemmelse med EU-kravene. Foreløbigt følger vi den teknologiske udvikling og markedssituationen tæt for brinttankinfrastrukturen på samme måde som med andre teknologier. ”