Administrerende direktør Gitte Seeberg deltog blandt andet i en debat om selvkørende biler og fremtidens mobilitet. Her debatterede Gitte Seeberg med transportminister Ole Birk Olesen (LA), Pernille Lytzen fra Autonomous Mobility, der tester selvkørende biler og Steen Nørby Nielsen fra Siemens Mobility, der arbejder med den nye teknologi. Panelet kunne hurtigt blive enige om, at teknologien er så langt, at selvkørende køretøjer snart vil finde vej til de danske veje. Transportministeriet har allerede godkendt de første forsøg, og autobranchen skal ifølge Gitte Seeberg forberede sig på en stor omstilling og være klar til at gribe de muligheder, der er i udviklingen.
Under Folkemødet inviterede AutoBranchen Danmark også de bornholmske medlemmer til et møde, hvor Gitte Seeberg bød velkommen og fortalte om de politiske prioriteter for organisationen. Medlemmerne fik også oplæg fra advokat Diana Mønniche fra Bachmann/Partners, Marietta Bak Seemholt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening og kommunikationskonsulent Carsten Ritter.
Kontakt

Nicky Bobak
Medlemschef
Christian Richter
Kommunikations- og politisk rådgiver
Rune Langhoff Sørensen
Public affairs- og kommunikationskonsulent
Lene Søbo
Grafiker og marketingkoordinator
Christian Mikkel Uldall Grøn
Web- og social medie manager



