Bilister er forbrugere som alle andre. Bilister er derfor også lige så bekymrede for de globale klimaforandringer som folk i al almindelighed. Derfor møder danske politikere da heller ikke meget modstand fra autobranchen, når deres øjne falder på transportsektorens CO2-udslip, og de spiller ud med forslag, der fremmer en grøn omstilling mod fossilfri biler.
Modsat mange steder i udlandet har vi heldigvis i Danmark en form for klima- og miljøkonsensus. Der er stadig forskelle, men grundlæggende er alle enige om, at der skal ske noget, og at vi som nation har et ansvar for de globale problemer, vi står over for.
En grøn succesvej
Den grønne dagsorden er på mange måder en succes. Vi har lige kunnet læse, at det gamle Dong, nu Ørsted, er mere værd end A.P. Møller-Mærsk. Og at vejen til denne succes skyldtes, at Dongs ledelse på et tidligt tidspunkt valgte den grønne vej frem for kul og olie.
Og mange andre virksomheder er en succes. Og disse virksomheder er samtidig dem, der sikrer markant vækst i vores eksport.
Det er lykkedes Danmark at udvikle nogle af verdens førende producenter af klimaløsninger som Vestas, Danfoss, Grundfos, Velux m.fl. En grøn branche, som nu for alvor trækker væksten, og som på bedste vis demonstrerer, at det er muligt at have høj vækst og samtidig reducere klimabelastningen.
Klimabevidsthed
Klimadagsorden er samtidig blevet top of mind blandt vælgernes politiske prioriteringer op til folketingsvalget, og så sent som i efteråret oplevede vi også statsminister Lars Løkke Rasmussen iføre sig et grønt slips, ændre Venstres partifarve til grøn.
På regeringens vegne spillede han ud med et meget ambitiøst klimaudspil, der som målsætning har 1 mio. grønne biler på vejene i 2030 og samtidig et forbud mod at sælge flere benzin- og dieselbiler.
Salget af grønne biler er i kraftig fremgang, men stadig fra et lavt niveau. Vi har i dag godt og vel 11.000 elbiler, og lægger man hybridbilerne oveni, kommer man op på 45.000 ud af en samlet bilpark på 2,6 mio. Andre partier har ikke sat overliggeren lige så højt som statsministeren, men det afgørende er ikke, om vi i 2030 kommer til at stå med et centimetermål for at kåre en politisk vinder, men derimod om udviklingen går i den rigtige retning.
Milliardbøder på vej
Det afgørende er retningen og ikke kun antallet, selv om det altid er godt, når politikerne sætter en vision og en ambition. Der er stadig mange ting, der skal løses, før vi når op på 1 mio. elbiler. Forskningen i stadig bedre batterier kører for fulde omdrejninger. Hurtigere ladestandere bliver i stigende omfang sat op, og fabrikkerne er nu også i stand til at masseproducere elbilerne til konkurrencedygtige priser.
Det sidste er klart det vigtigste i den grønne omstilling, for der er næppe tvivl om, at det i høj grad er fabrikkernes udbud, der skaber kundernes behov – og ikke omvendt.
Derfor ligger der også et stort ansvar for den grønne omstilling hos de europæiske politikere i Europa-Parlamentet og Ministerrådet samt hos embedsmændene i EU-Kommissionen. For uden politiske og økonomiske krav kommer det ikke til at rykke for alvor. Omstillingen bør bredes ud til hele Europa. Fra 2021 vanker der milliardbøder, hvis CO2-udledningen fra fabrikkernes bilsalg overstiger 95 g/km i gennemsnit pr. solgt bil.
Det internationalt ansete vurderingsfirma, Moody’s, anslog her i avisen, at det samlede bødeniveau dermed kunne løbe helt op i 80 mia. kr., hvilket må siges at være et væsentligt incitament til at fremme de grønne produktionslinjer og udfase den nu over 100 år gamle forbrændingsmotor.
De bilproducerende lande vrider sig naturligvis i stolen over de skærpede C02-krav, og p.t. er der også en EU-sag under opsejling, hvor de tre største tyske bilfabrikker, VW, Daimler og BMW i perioden 2006-2014 er mistænkt for at have samarbejdet om at bremse konkurrencen på udvikling af teknologier, der kunne gøre benzin- og dieselbiler mere miljøvenlige.
Et stort arbejde forude i EU-regi
Det er bestemt ikke et kønt forløb, men det viser, at politikerne både i Danmark og i Europa skal være på tæerne for at presse den grønne omstilling igennem. Den nuværende EU-kommission har haft styrken, og efter sommer kommer der navne og ansigter på den nye kommission, der skal støbe klimakuglerne de næste fem år.
Forhåbentlig begynder den nye kommission, hvor den gamle slap. For den grønne omstilling, som Paris-aftalen har sat mål for, kommer til at stille krav til os alle, hvad enten vi er forbrugere eller virksomheder. Hele omstillingen kommer til at udfordre os som forbrugere, men også virksomhederne, der skal forestå hele omstillingen. Men der er naturligvis også penge i det for den innovative virksomhed.
Men der er vel heller ingen sag, der haster mere, end at vi får gjort noget for at få bremset klimaforandringerne.
