Loven betyder væsentlig hårdere straffe for erhvervsdrivende, der overtræder markedsføringsloven.
Brud på markedsføringsloven gælder fx henvendelser til forbrugeren, som forbrugeren ikke har bedt om, manglende garantierklæring givet til kunden, forbud mod greenwashing og andet vildledende markedsføring. Det sidste kan fx være markedsføring af virksomheds aktiviteter eller produkter, der fremstiller disse mere miljøvenlige og bæredygtige end de er. Skærpelsen af bødeniveauerne retter sig dog mest mod overtrædelse af reglerne af uanmodede markedsføringshenvendelser til forbrugere, markedsføring rettet mod børn, samt markedsføring, hvor er erhvervsdrivende uberettiget anvender et logo eller mærke, hvor mærket giver forbrugeren en sikkerhed for, at virksomheden giver forbrugeren en særlig sikkerhed. Loven lægger således primært op til , at det vil være overtrædelser af dette, som vil afstemme store bøder efter den nye bødemodel.
Store bødeforhøjelser i vente
Loven kommer især til at ramme virksomheder med stor omsætning. Bøden vil nemlig som noget nyt i dansk ret basere bødestørrelsen på virksomhedens omsætning. Det betyder konkret, at en virksomhed med en omsætning på op til 500 millioner kroner, vil modtage en bøde på 40.000- 80.000 kroner, mens en virksomhed med en omsætning på over 500 millioner kroner., vil blive pålagt bøde på minimum 500.000 kroner og helt op til 1 procent af virksomhedens omsætning op til 1 milliard kroner. plus 0,1 procent af omsætningen derover.
“Det er voldsomt højere bødestørrelser end dem, der gælder i dag. AutoBranchen Danmark og andre erhvervsorganisationer så gerne, at der ved vurderingen af bødestørrelsen i stedet blev lagt vægt på overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst, og der kun ved grove eller gentagne overtrædelser bliver lagt vægt på virksomhedens omsætning,” siger Ida Nynne Daarbak Reislev, jurist i AutoBranchen Danmark.
Den model, AutoBranchen Danmark og andre altså hellere havde set indført, bruger man allerede i Sverige og Norge,
“Vi mener, at det er en mere saglig og rimelig model, hvor virksomheder, der ikke har haft til hensigt at overtræde lovgivningen eller, hvor forseelsen er af mindre karakter, vil få en mindre bøde, som passer bedre til forseelsen,” fortsætter Ida Nynne Daarbak Reislev.
Hun tilføjer, at hvis forseelsen omvendt er af grovere karakter eller virksomheden gør det gentagne gange, skal bødestraffen være betydeligt højere og afspejlet i den erhvervsdrivendes omsætning.
“Faktisk bliver man i vores nabolande først straffet med en betinget bøde, som først skal betales, hvis overtrædelsen gentages,” siger hun.
Hvorfor denne skærpelse?
Regeringens nu vedtagne lovforslag er baseret på en rapport, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet uden involvering af erhvervsorganisationer. I rapporten hævdes det, at det danske bødeniveau ligger under EU-niveau, og derfor vil man stramme reglerne.
I rapporten undersøges dog kun fem andre lande, og man har ikke kunne skaffe fuldstændige oplysninger om bødeniveauerne, og om bødesystemerne kan sammenlignes med det danske, så AutoBranchen Danmark mener ikke, at man kan lave en direkte sammenligning, som regeringen har gjort.
Også andre ændringer i markedsføringsloven
Lovforslaget indeholder også andre ændringer af markedsføringsloven. Lovforslaget skærper reglerne for brug af brugeranmeldelser, skærpet oplysningspligt om baggrunden for rangordning af produkter (fx angivelse af, om nogle produkter er sponsoreret til at ligge højt), samt skærpede regler for online platforme, samt ikke mindst forbud mod markedsføring af varer som værende identisk med en varer som markedsføres i andre medlemslande. Det vil fx omfatte importerede køretøjer, der sælges og markedsføres som identiske med den samme bilmodel, som markedsføres i Danmark. Hvis der er modelforskelle (hvilket, der jævnligt er), så vil dette udover at være en køberetlig mangel over for køberen, også være en overtrædelse af markedsføringsloven, og dermed blive straffet efter de nye, store bødestørrelser.
De nye bøderegler træder i kraft 1. januar 2022., mens de andre skærpelser af loven beskrevet i denne artikel, træder i kraft d. 28. maj 2022.