Der blev sendt markant færre nye elbiler på gaden i oktober end måneden før, mens det samlede bilsalg lider under manglen på mikrochips.
I oktober måned rullede der knap 11 procent færre nye biler ud af salgslokalerne, fordi der ”kun” blev indregistreret 12.668 nye biler i oktober modsat 14.222 nye biler i september. De grønne biler udgjorde samlet set 42 procent af salget i oktober, hvilket er et fald på tre procent ift. september.

En del af tilbagegangen af det samlede bilsalg skal findes hos elbilerne, som der kun blev indregistreret 2.131 af. Det svarer til 17 procent af det samlede salg, modsat 22 procent i september måned
Det grønne bilsalg er ikke gået i stå
AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg er dog ikke bekymret for, at forbrugerne vil fravælge de grønne biler.
”4 ud af 10 nye biler i oktober er grønne. Det tror jeg, de færreste havde regnet med for et år siden. Salget af elbiler er godt nok fem procent lavere end i september, men det skyldes i høj grad, at Tesla stort set ikke har indregistreret biler i oktober, hvorimod de dominerede bilsalget i september”, siger Gitte Seeberg.
Hun henviser til, at Tesla model Y og 3 lå hhv. nr. 1 og 3 på salgslisterne i september, men de er stort set fraværende fra salgslisterne i oktober.
Gitte Seeberg er derfor mere bekymret for det samlede bilsalg.
”Manglen på mikrochips og andre komponenter til bilindustrien er alvorlig, og gør det virkelig svært at skaffe nok biler hjem. Vi må forvente, at der kan komme nogle markante forskelle fra måned til måned indtil situationen normaliserer sig. Nedgangen i oktober viser bare, hvor svært det er at skaffe biler, og hvorfor nogen forbrugere vælger at udskyde deres bilkøb eller vælgere en nyere brugt model i stedet for en ny bil”, siger Gitte Seeberg.
Sammenlignet med 2020 er bilsalget i årets første 10 måneder ca. 3 procent lavere. Det bør dog bemærkes, at salget i både 2020 og 2021 har været forstyrret af corona-restriktioner og nedlukninger, der har påvirket salget.
Seneste nyt til autobranchen:
Ny rapport: Autobranchens kvinder har indhentet mændene
AutoBranchen Danmark lancerer nu den årlige undersøgelse blandt elever og lærlinge, som viser, at de kvindelige lærlinge har indhentet [...]
Indblik i det alt for uoverskuelige marked for opladning
Til et aftenarrangement blandt superbilerne i My Garage i Vejle satte FDM fokus på junglen af opladningsmuligheder, som kunderne [...]
Vanvidskørsel: Audi konfiskeret under prøvekørsel
Hvad sker der, når en forhandlers bil beslaglægges under en prøvekørsel? AutoBranchen Danmarks jurister gennemgår en konkret sag her. [...]
EU’s totalforbud mod forbrændingsmotorer bliver blødt op
Fra 2035 vil det fortsat være muligt at sælge nye biler med forbrændingsmotorer. Efter kompromis mellem EU og [...]
Tryg varsler nyt henvisningsprogram for mindre skader
Der er lagt op til, at Trygs eksisterende værkstedsnetværk skal udføre opgaver med smart repair. AutoBranchen Danmark er [...]
Finanslov fokuserer på at afhjælpe mangel på arbejdskraft
Positivt at regeringens finanslovsforslag vil sikre, at flere ledige får en erhvervsuddannelse, men der er brug for flere [...]