Bilforhandlere

Drop hastværk med roadpricing

Der er foreløbigt ikke sluppet meget konkret ud fra de igangværende regeringsforhandlinger med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og de andre røde partier, men i weekenden kunne Enhedslisten og SF ikke dy sig længere, da de luftede deres krav om at indføre roadpricing på de danske veje.

Mest konkret var Pernille Skipper, Enhl., der kræver, at den nye regering går i gang med det samme og ikke afventer den nedsatte transportkommission, der efter planen først vil barsle med deres anbefalinger i slutningen af 2020.

I sin klimaplan frem mod 2030 har partiet foreslået, at det på sigt skal koste 1,25 kroner per kilometer i byer samt 50 øre på motorvej og 10 øre på øvrige veje.

Adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Gitte Seeberg, maner dog til besindelse.

”Vi skal afvente, hvad eksperterne i transportkommissionen når frem til. Det er en kæmpe opgave, de har fået – nemlig at få en million danskere til at køre i elbiler i 2030 og samtidig sikre statens provenu på ca. 50 mia. kr. fra bilerne. Derfor skal vi ikke til at handle overilet nu, men i stedet have ro i maven og vente på eksperternes råd”, siger Gitte Seeberg.

I februar nedsatte Løkke-regeringen en transportkommission med fhv. DONG-direktør Anders Eldrup i spidsen. Opgaven er at komme med forslag til, hvordan afgiftssystemet kan indrettes på en måde, så det i højere grad tilskynder forbrugerne til at investere i grønne biler, uden at staten mister de mange milliarder, der hvert år kommer i kassen fra bilrelaterede afgifter.

I det lys skal kommissionen bl.a. se på roadpricing, som tidligere har været foreslået af Det Økonomiske Råd.

Ifølge Politiken er vismand Lars Gårn Hansen på linje med Enhedslisten og SF, da han heller ikke ser nogen grund til at vente på kommissionens hovedrapport. Han anser det således for givet, at kommissionen vil fremhæve det som en mulig løsning.

Men hverken Mette Frederiksen eller de radikales leder, Morten Østergaard, har samme hastværk.

Socialdemokratiet har løbende været skeptisk over for roadpricing, der hverken optræder i partiets klimaplan eller planen for dansk økonomi frem mod 2025.

Mette Frederiksen er da også fortsat skeptisk.

»Det, synes vi, der er nogle store udfordringer forbundet med«.

Mandag formiddag trak Pernille Skipper dog i land igen, og afviste at hun møder op til forhandlingerne med et krav om roadpricing nu.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper