Bæredygtighed

Elpriser er en udfordring for salget af elbiler

Bilforhandlere og leasingselskaber peger for første gang på elpriser som den største udfordring for salg af elbiler. Tidligere har rækkevidde, opladning og afgifter toppet listen. 

AutoBranchen Danmark spørger hvert kvartal bilforhandlere og værksteder om deres forventninger til bilsalg og andre branchespecifikke forhold. Et af de tilbagevendende forhold er, hvilke forudsætninger der er de vigtigste for at kunne øge salget af elbiler.  

Indtil der blev indgået en aftale om de nye bilafgifter i december 2020, var ro om bilafgifterne ifølge bilforhandlerne den vigtigste forudsætning for salg af elbiler. Sidan da har bilernes rækkevidde og mulighed for opladning på det offentlige ladenetværk været de to vigtigste forudsætninger for, at bilkøberne ville vælge elbiler.  

I den seneste undersøgelse foretaget blandt 120 respondenter i perioden 28. november-6. december 2022 har de stigende elpriser indtaget en klar førsteplads. 

Ifølge AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg er det bekymrende, at forbrugerne lader sig skræmme af de høje elpriser. 

”Det er forståeligt, at forbrugerne spærrer øjnene op over elpriserne i denne ekstraordinære situation, men det må ikke blive en forhindring for at vælge en elbil. Selvom priserne på el gør ondt på mange familier i disse måneder, så er elbilen den rigtige løsning på lang sigt. Derfor er det bekymrende, at forhandlerne oplever, at elpriserne er blevet en udfordring i salget af elbiler”, fortæller Gitte Seeberg, der løfter problemstillingen overfor Christiansborg: 

”AutoBranchen Danmark har gennem længere tid opfordret Folketinget til at sikre en tilstrækkelig mængde billig, grøn strøm og et elnet, der kan kapere den større efterspørgsel. Det vil fortsat være en prioritet for os i de kommende år. Tilsvarende har vi fokus på at sikre hurtigere tilslutning af ladestandere til elnettet, da vi har set eksempler på, at det kan tage over et år at få tilsluttet en ladestander til elnettet. Den slags forhindringer arbejder vi på at rydde af vejen, så branchen får de bedst mulige forudsætninger for at bidrage til den grønne omstilling.” 

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper