Efteråret byder på en af de største forandringer på finansieringsmarkedet for biler nogensinde.
Det bliver til virkelighed, når forbrugerkreditdirektivet træder i kraft i november.
Forbrugerkreditdirektivet ændrer grundlæggende på vilkårene for, hvordan man som bilforretning må formidle finansiering til bilkunderne.
Derfor ændrer det også på de aftaler, der måtte være mellem bilfinansieringsudbyderne og de enkelte bilforretninger, ligesom det kan betyde, at man som bilforretning eksempelvis må ændre på ansættelsesvilkårene for ens sælgere.
Alt det blev der informeret om i foråret, da AutoBranchen Danmark arrangerede to informationsmøder i samarbejde med Santander Consumer Bank, og nu kommer der yderligere to møder, hvor du kan blive opdateret på den seneste udvikling.
Igen er møderne arrangeret sammen med Santander Consumer Bank, og det er Jim Grøtner, Auto Development Lead hos Santander, der vil gennemgå den seneste udvikling.
Han vil have fokus på, hvad der er sket siden forårets møder, ligesom Santander vil fortælle mere om samarbejdet med dem i fremtiden.
Samtidig vil der på møderne være fokus på vigtig information om den overgangsfase, vi som branche snart går ind i – og hvad man i den forbindelse skal være særligt opmærksom på.
Det ene arrangement er en del af AutoBranchen Danmarks årsdag, der finder sted d. 24. september på Remisen i Brande. Her er mødet en af de fem fagsnakke, som man kan tilmelde sig på årsdagen.
Det andet arrangement finder sted ugen efter, tirsdag d. 29. september om eftermiddagen, og har omtrent samme indhold, men finder sted på Sjælland, nærmere bestemt på Skjoldenæsholm Slot, der ligger mellem Ringsted og Roskilde.
AutoBranchen Danmarks juridiske chef Abid Khan vil både deltage på årsdagen i Brande og også være til rådighed i forbindelse med arrangementet på Skjoldenæsholm Slot, hvis du har spørgsmål af juridisk karakter.
Også AutoBranchen Danmarks konsulenter står til rådighed for møder og sparring frem til forbrugerkreditdirektivet træder i kraft.
På Skjoldenæsholm Slot afsluttes arrangementet, der starter kl. 16.30,med netværksmuligheder og en let anretning, mens der på årsdagen som vanligt vil være masser af andre muligheder for at blive klogere på branchens udvikling, hilse på kolleger og konkurrenter og få lidt godt at spise.
Du kan tilmelde dig årsdagen her: Tilmeld – arrangementet om forbrugerkreditdirektivet er fagsnak C, der finder sted fra 11.30-12.30
Du kan tilmelde dig arrangementet på Sjælland d. 29. september her: Tilmeld
Kontakt

Henrik Bitzer
Partnerskabschef
Flemming Ransborg
Medlemskonsulent, Jylland Nord og Bornholm
Klaus Schultz
Medlemskonsulent, Jylland Syd og Fyn
Kim Quistgaard
Medlemskonsulent, Sjælland og Lolland-Falster




