Branchenyt er også vigtigt for medarbejderne
”Hver gang vi kører vores medlemstilfredshedsundersøgelser, ser vi den samme tendens: Det er primært ejerlederne, der svarer, og de er blandt andet glade for vores jura-service, for fordelsaftalerne og for nyhederne – men vi ser også, at vi skal være bedre til at fortælle om de mange fordele, et medlemskab faktisk også giver de ansatte”.
Sådan siger medlemschef Nicky Bobak. En af de oversete fordele, han taler om, er medlemmers mulighed for at tilmelde forretningens ansatte de nyhedsbreve, som AutoBranchen Danmark hver uge sender ud med nyt til både forhandlere og eftermarkedet.
”I vores nyhedsbreve sørger vi for at videreformidle det, der sker i branchen, på en let tilgængelig måde, så man ikke selv behøver at pløje stakkevis af nyhedshjemmesider og aviser igennem”, siger Nicky Bobak og fortsætter: ”Mange medarbejdere derude – om det er mekanikere, sælgere eller de ansatte i administrationen – vil kunne have stor gavn af at få de informationer om, hvad der rører sig i Motorstyrelsen, hvilke regler der gælder på arbejdsmiljøområdet eller beretningerne fra vores netværksarrangementer. Og så er der jo også fordelsaftalerne”, forklarer han.
Attraktive fordele til dine ansatte
AutoBranchen Danmark tilbyder i dag tæt på 30 forskellige fordelsaftaler, som giver bonus, rabat eller adgang til gratis rådgivning. Flere af aftalerne inkluderer også direkte fordele til forretningens ansatte. Det gælder alt fra tilbud om pensionsordninger over gratis installation af ladebokse til rabatter på brændstof.
I nyhedsbrevene fortæller vi løbende om både eksisterende og nye aftaler.
For Nicky Bobak er det dog især mulighederne for videndeling, der er vigtigt – ikke mindst fordi det i hans øjne kan udgøre en mulighed for at øge loyaliteten blandt medarbejderne: ”Når du deler viden med medarbejderne, giver det dem meget større muligheder for at gøre deres arbejde godt. Men det betyder også, at de får større viden om, hvad der er for udviklingsmuligheder i virksomheden og en større forståelse for de udfordringer og potentialer, deres arbejdsplads har. Og det vil i sidste ende skabe medarbejdere, der er mere loyale overfor din forretning”.
Ønsker du at give dine medarbejdere adgang til det låste indhold i nyhedsbrevene og de andre fordele, skal du (eller den i virksomheden, som har rettigheder som årsindberetter) oprette dem på i vores medlemssystem:
- Gå ind på dette link.
- Vælg Mit firma -> Vis/redigér -> Ansatte -> Opret ansat. Udfyld oplysningerne på din ansatte og tryk gem.
- Din ansatte kan nu oprette sit password ved at trykke Log ind -> Glemt password og indtaste den mailadresse du tidligere oprettede din ansatte på.
- Opret din profil som medarbejder her.
- Angiv din email og vælg det firma du er ansat i, ved at fremsøge det i feltet ”Ansættelsessted”. Du vil herefter kunne logge ind.
Kontakt





