Efter kæmpe prisstigninger er der lige nu en række forsikringsselskaber, der befinder sig i en shitstorm.
For hvorfor skal kunderne lige pludselig betale op mod 80% ekstra for deres bilforsikring?
Så vidt jeg har set i mediebilledet, er det de færreste forsikringsselskaber, der har villet forsvare deres prisstigninger ved at stille op til interviews i medierne. ”Vor herre bevares,” lød det fra Hans Engell, da han kommenterede tavsheden fra selskaberne i News & Co i sidste uge.
Det mindste man kan gøre, er da at forsvare det, når man vælger at hæve priserne så meget.
Den forklaring, kunderne har fået i blandt andet varselsbreve, går på, at reparationerne er blevet dyrere. Og rigtigt er det da også, at mange reservedele er blevet dyrere, ligesom der er kommet flere skader. Rigtigt er det også, at elbilerne giver nye udfordringer. Rigtigt er det også, at haglskader og andre former for ekstremt vejr giver store belastninger.
Men – og det er et stort men – forsikringsselskaberne er ikke ligefrem på fallittens rand af den grund. Sidste år lavede Tryg et overskud på 7 mia. kr.
Stor kontrast til skadesbranchen
Det står i stærk kontrast til skadesbranchen, hvor overskudsgraden er halveret over i en tiårig periode, og hvor mange endda kører med underskud – blandt andet fordi de leverer rigtig mange gratis ydelser til forsikringsselskaberne.
Og måske er det derfor, at forsikringsselskaberne lige nu står meget alene med deres store forklaringsproblem. Fordi de – fx Tryg – simpelthen har opført sig på en måde, der betyder, at de ikke har ret meget goodwill.
Når værksteder eller lakerere oplever stigende udgifter, hvilket rigtig mange har gjort i de seneste år, så er det nemlig særdeles svært bare at hæve priserne for at få dækket ekstra omkostninger. Tryg nægtede – som det eneste forsikringsselskab i branchen – eksempelvis at udbetale energitillæg til lakererne, da energikrisen betød, at det udgifterne til gas blev meget, meget højere.
Når udgifterne til lånebiler – som værkstederne i forvejen stiller gratis til rådighed for forsikringsselskabernes kunder – eksploderer på grund af længere leveringstider, så er det også de færreste, der får dækket omkostningerne.
Når fragtudgifterne til at transportere biler mellem værksted og lakerere bliver meget højere, så står forsikringsselskaberne heller ikke klar til at betale det, de burde.
Når værkstederne beder om at få timeprisforhøjelser, så bliver de ofte afvist, selvom timeprisen måske ikke er blevet reguleret i op til ti år. Og hvis de endelig får timeprisforhøjelser, skal det oftest modsvares af en bundlinjerabat, der udhuler hele forretningen.
Når avancerne på værksteder og hos lakerere udhules på grund af reparationsmetoder, som forsikringsselskaberne dikterer, skal man kæmpe sig til det, bare for at få noget af tabet dækket, selvom tabet naturligvis burde dækkes én til én.
Skadesbranchen har betalt gildet
Eksemplerne tårner sig op. Og sandheden er, at det er værksteder og lakerere, der i alt for lang tid har absorberet de øgede udgifter, der været ved skadesarbejde. Så mens forsikringsselskaberne tjener milliarder, er virkeligheden en helt anden derude, hvor arbejdet faktisk laves – og hvor kunderne får værdi for deres præmier.
Jeg er godt klar over, at forsikringsselskaberne driver en forretning. Men at drive en forretning handler om andet at tjene penge. Det handler også om ens kunder og ens samarbejdspartnere. I hvert fald, hvis man vil fortsætte med at drive en sund forretning – og dermed også tjene penge i fremtiden.
Og det er det, mange forsikringsselskaber har glemt, tror jeg. Så lad os få et ligeværdigt samarbejde mellem forsikringsselskaber og skadesbranchen, der er til fordel for begge parter – og hvor kunderne bliver behandlet langt bedre. Men det kræver et opgør med den pengemaskine, som de dominerende forsikringsselskaber er blevet.
Kontakt
