Årsagen til, at skærmdelingen fjernes, kendes ikke, men funktionen er et vigtigt arbejdsredskab for AutoBranchen Danmarks Autotaks-support. Det forklarer Jørgen Petersen, som til dagligt hjælper brugere af systemet.
“Skærmdelingen er et meget velfungerende værktøj for os. Det hjælper brugere, fordi vi, ved at udveksle skærm, kan vise brugeren præcis, hvor han eller hun finder de menuer eller funktioner, som er relevant i den pågældende sag eller skadesopgørelse”, siger Jørgen Petersen.
Gratis alternativ
Men der findes en udvej, så brugerne og Jørgen Petersen fortsat kan dele skærm. Programmet hedder TeamViewer, og det kan hentes ved hjælp af den her hjemmeside. Her downloader man programmet til sin computer, og resten kører glat derfra.
Nyere versioner af Windows har programmet Microsoft Teams installeret. Det kan du læse mere om her.
“Jeg vil opfordre alle brugere af Autotaks til at hente et program til skærmdeling, så de allerede på forhånd sidder klar til at dele deres skærm, når nu det ikke er muligt længere gennem Autotaks. Så snart programmet til skærmdeling er hentet, går supporten endnu hurtigere”, siger Jørgen Petersen.
Kom på kursus i Autotaks
AutoBranchen Danmark holder løbende kurser i Autotaks, hvor både nye, letøvede og rutinerede brugere af systemet kan få tips og tricks til at løfte omsætningen med flere rigtige skadesopgørelser.
Find det næste kursus nær dig her.
Læs mere om Autotaks-support fra AutoBranchen Danmark.
Kontakt
