Dette debatindlæg blev bragt i Børsen tirsdag den 21. februar. Foto er fra DM i Skills 2020. Fotograf Per Daugaard.
Den første uge i februar var der DM i Skills. Erhvervsuddannelserne fik lov at vise sig frem og mere end 50.000 gæster besøgte Fredericia og så, hvad unge mennesker kan præstere med en erhvervsuddannelse.
Fra talerstolen hørte vi historien om en ung mand, som få år tidligere havde besøgt DM i Skills med sin far. Drengen gik i 8. klasse, han var skoletræt og sad med en uddannelsesparathedsvurdering, der havde krydser alle de forkerte steder.
De mange uddannelser, han blev præsenteret for, blev et vendepunkt. Tilbage i hjembyen fik han en aftale med en elektriker, som han kunne være hos en dag om ugen. Hans uger kom nu til at bestå af fire dages skole og en arbejdsdag, hvor han hjalp til hos elektrikeren.
Med arbejdet hos elektrikeren så den unge mand pludselig idéen med sin skole, og karaktererne steg. Karaktererne steg så meget i 9. og 10. klasse, at hans lærere nu mente, at han skulle vælge gymnasiet. Han valgte heldigvis en erhvervsuddannelse som mekaniker. Nu har han lige fået sin første løn. Glad og med masser af gå-på-mod.
Snakkene om uddannelse begynder derhjemme. Mor og far skal også forstå, at der er andet end gymnasiet Og det skal lærerne ikke mindst. Deres viden om erhvervsuddannelser er slet ikke god nok, når de uden tøven sender flertallet mod gymnasiet
45.000 unge mellem 15 og 25 år er uden job og uddannelse. Mange af dem kunne både have en uddannelse og være i job, hvis nogen havde givet dem samme oplevelse som den unge mand, der skiftede bøger ud med skruetrækker en dag om ugen. Som samfund ville vi tjene milliarder på, at disse unge arbejdede og havde en meningsfuld hverdag med en uddannelse, de er glade for.
I AutoBranchen Danmark arbejder vi sammen med Dansk Automobil Sports Union, Dansk Metal og andre om at møde de unge i folkeskolen over fire ugers undervisning. Det virker. 60 procent af de unge bliver så sultne på erhvervsuddannelserne, at de vil søge mere viden. Det er dér, vi skal hen.
Vores regering ved godt, at den må sætte ind overfor erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt, at man helt nede i folkeskolen gør noget for at vise de unge, at der er andre muligheder end gymnasiet. Det er også vigtigt, at man giver et løft til dem, som af den ene eller anden grund ikke er klar til at komme videre lige efter folkeskolen. Det kan man gøre med støtte til FGU, som er en alt for undervurderet ressource.
Politikerne diskuterer uddannelse nu, og det er vigtigt. Endnu mere vigtigt er det, at folkeskole og FGU ikke forsvinder i snak om universiteter, lange uddannelser og uddannelsessnobberi. Det er lige så fint at være autolakerer som at være akademiker, og det bør skinne igennem i regeringens kommende uddannelsesreform. De faglærte binder vores land sammen. Uden dem er vi på den.
Derfor skal der mere praktisk undervisning i folkeskolen. FGU skal boostes, for de unge har brug for at se mulighederne i uddannelser, som er mindre boglige, og der skal skabes et stærkt samarbejde mellem skole og erhvervsliv.
