Bilforhandlere

Golf-vinder fundet i Tyrkiet

Stemningen blandt deltagerne var i top, da finalefeltet mødtes i tyrkiske Belek for at finde en vinder af AutoBranchen Danmark Finans Open 2024, der afholdes i samarbejde med Santander.

De tre vindere af AutoBranchen Danmark Finans Open 2024. Til højre Henrik Bøjer fra Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S, som løb af med førstepladsen. I midten Christian Kronsbjerg fra Autohuset Kronsbjerg, som blev nr. 2, og til venstre Henrik Nielsen fra Keld Hansen Bil A/S, som blev nr. 3.

Efter tre dage med golf på nogle af Tyrkiets bedste og flotteste baner er vinderen af AutoBranchen Danmark Finans Open 2024 nu fundet.

Det blev Henrik Bøjer fra Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S, der løb af med den samlede sejr under Tyrkiets varme sol. Som vinder af dette års turnering sikrer han sig ikke kun æren i år – han kvalificerer sig også automatisk til en plads i finalen i næste års turnering. Så stort tillykke til Henrik Bøjer med sejren.

På en flot andenplads var det Christian Kronsbjerg fra Autohuset Kronsbjerg, der placerede sig, mens Henrik Nielsen fra Keld Hansen Bil A/S indtog tredjepladsen. Også et stort tillykke til dem.

Finalen blev afviklet over to spilledage i området Belek, og derudover var der en dags prøverunde. Hver dag blev der spillet på en ny bane, som alle er blandt Tyrkiets mest anerkendte: PGA Sultan Golf, Carya Golf Club og National Golf Club. Her dystede sidste års finalevinder mod de 12 deltagere, der tidligere på året kvalificerede sig i de indledende runder på Lübker og Great Northern i Danmark.

“Første dag bød på lidt dansk vejr med blæst og en anelse regn, og vi kunne endda høre torden i det fjerne. Men de to efterfølgende dage havde vi fuld sol og masser af varme, hvilket var med til at gøre oplevelsen helt fantastisk,” siger Henrik Bitzer, som er partnerskabschef i AutoBranchen Danmark.

Stemningen blandt deltagerne har været i top gennem hele turneringen, og tilslutningen i år har været rekordstor.

“Vi glæder os allerede til at gentage succesen i 2025, hvor vi endnu engang planlægger at samle vores medlemmer til en ny fantastisk golfoplevelse,” lyder det fra Henrik Bitzer.

Stor tak til alle deltagere, og ikke mindst tak til Santander for godt samarbejde.

Kontakt

Henrik Bitzer

Partnerskabschef