Eftermarked

Gratis lånebiler behøver ikke være en blankocheck 

Eksempler fra vores nabolande viser, at udgifterne til lånebiler kan begrænses. Det gælder om at sætte grænser for praksis, lyder det.

Gratis lånebiler er en af de helt store udgifter, når man ser på den danske skadesbranche.  

Det er nemlig meget usædvanligt, at værkstederne kompenseres for deres udgifter, når de stiller en lånebil til rådighed gratis for forsikringsselskabernes kunder, når bilen skal repareres.  

I dag er det nærmest en branchestandard, at værkstederne ikke får betaling for det, men sådan har det ikke altid været. Og sådan er det faktisk heller ikke i vores nabolande. 

Det viser rapporten “Når skaden er sket – en sammenligning af reparationer af bilskader i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland,” som er udfærdiget af Teknologisk Institut på bestilling af AutoBranchen Danmark.  

På AutoBranchen Danmarks årsdag i sidste uge præsenterede Kristian Kriegbaum Jensen, sektionsleder hos Teknologisk Institut og en af rapportens forfattere, konklusionerne fra rapporten, der sammenligner vilkår for skadesarbejdet i de forskellige lande.  

Og mens der er forskelle på de fleste områder, springer lånebilerne i øjnene.  

“Den mest markante skillelinje går mellem Danmark på den ene side og Norge, Sverige og Tyskland på den anden. I Danmark er gratis lånebil blevet en forventet, men ukompenseret serviceydelse fra værkstedets side. I de øvrige lande er ansvaret i højere grad formaliseret og placeret hos enten kunden eller forsikringsselskabet,” fremgår det af rapporten.  

“I Sverige er det typisk et aktivt tilvalg for kunden i form af en “hyrbilsförsäkring”. Har kunden denne dækning, håndteres lejebilen som en separat forretning via forsikringsselskabet, ofte i samarbejde med store udlejningsfirmaer som Hertz. Værkstedets rolle er primært logistisk, og de bærer ikke den økonomiske byrde for selve bilflåden.” 

Forskellig praksis på tværs af landene

Det minder om forholdene i Norge, bliver det fastslået i rapporten, hvor den norske situation beskrives sådan her: 

“Hvis kunden har “leiebildekning” i sin police, dækker forsikringsselskabet omkostningerne inden for den aftalte reparationstid. Værkstedet er praktisk koordinator, der booker bilen og håndterer udlevering, mens selve faktureringen sker mellem udlejningsfirmaet og forsikringsselskabet. Værkstedet har dog en økonomisk risiko, hvis reparationstiden overskrides, da de i så fald kan blive pålagt at betale for ekstra lejedøgn,” fremgår det. 

“Ansvarsplaceringen afhænger af de individuelle kontrakter og aftalevilkår mellem værksteder og forsikringsselskaber. Det er i undersøgelsen ikke blevet belyst, hvad der sker, hvis det er forsikringsselskabets skyld, at reparationstiden overskrides,” lyder det videre om de norske forhold.  

Ser man mod vores nabo mod syd, er situationen anderledes igen – og afhænger også af skadestypen. 

“Ved ansvarsskader, hvor modparten er skyldig, har skadelidte krav på en lånebil, og forsikringen betaler. Ved kaskoskader har kunden i udgangspunktet ikke krav på en lånebil. I praksis tilbyder værkstederne det dog ofte som en service for at fastholde kunden,” fremgår det af rapporten, hvor modellen beskrives sådan: 

“Denne model bliver mere formaliseret i de såkaldte “værkstedsbindingstariffer”, hvor kunden opnår en lavere forsikringspræmie mod at benytte et værksted fra forsikringsselskabets netværk. Her er det en del af aftalen, at netværksværkstedet skal “holde kunden mobil”, men det er uklart, hvordan værkstedet præcist kompenseres for denne ydelse. Særligt i forbindelse med disse netværksaftaler minder modellen om den danske praksis, hvor lånebilen er blevet en forventet, men ukompenseret serviceydelse.” 

Giver stof til eftertanke

Og netop de forskellige forhold bør give stof til eftertanke i Danmark, mener Nicky Bobak, der er medlemschef i AutoBranchen Danmark. 

“Gratis lånebiler er en stor udgift. Ingen tvivl om det. Det er også en udgift, der er svær at komme helt uden om. Men man bør gøre, hvad man kan for at minimere udgifter til lånebiler,” siger han. 

En af mulighederne er således at afgrænse, hvornår den gratis lånebil stilles til rådighed, ligesom man kan opstille grænser for, hvor længe lånebilerne stilles til rådighed uden beregning. Hvis låneperioden forlænges på grund af dispositioner, som forsikringsselskaber gør sig, kan det også være med til ændre på vilkårene for gratis udlån. 

“Jeg vil helt klart anbefale, at man fra tid til anden ser med nye øjne på, hvilke muligheder man har for at nedbringe udgifterne. For selvom en gratis lånebil er tæt på at være et krav, er der også masser af omstændigheder, der kan ophæve det krav. Det gælder om at sætte grænser for praksis. Det behøver ikke være en blankocheck,” siger Nicky Bobak.  

Du kan læse hele rapporten om forholdene for skadesarbejde her: https://autobranchendanmark.dk/wp-content/uploads/2026/06/naar-skaden-er-sket-endelig-version.pdf 

Kontakt

Nicky Bobak

Medlemschef