Bilforhandlere

Her er tilbagebetalingsfristerne for coronalån

53.000 virksomheder har fået mindst et coronalån fra staten. De skal tilbagebetales fra 1. april-1. maj 2023. Her får du overblikket over fristerne, for hvert enkelt lån.  

Hvis din virksomhed har modtaget et coronalån fra staten i 2020 eller 2021, skal du være opmærksom på at de første betalingsfrister nærmer sig hastigt. Staten har udbudt i alt 10 forskellige moms- og A-skattelån for at hjælpe virksomhederne igennem pandemien.  

De første af disse lån skal tilbagebetales den 1. april 2022. Her kan du se det fulde overblik over betalingsfristerne. 

A-skattelån 2         1. april 2022 
Momslån 1&2         1. april 2022 
Momslån 3:                1. april 2022 
A-skattelån 3           1. juni 2022 
A-skattelån 1:           1. november 2022 
Momslån 4         1. november 2022 
A-skattelån 4                1. februar 2023 
A-skattelån 5               1. maj 2023 

Vær opmærksom på udskudt A-skat og AM-bidrag 

Foruden muligheden for at optage coronalån, har staten også gjort det muligt at få udskudt betaling af A-skat og AM-bidrag. De små og mellemstore virksomheder, der normalt afregner A-skat midt i måneden, skal den 31. januar 2022 betale den A-skat/AM-bidrag, der er udskudt fra 10. juni 2021.  

Forlænget betalingsordning tilgængelig 

På grund af de mange betalingsfrister frem mod maj 2023, har staten valgt gøre det muligt for virksomhederne af få en betalingsordning på 24 i stedet for de normale 12 måneder.  

Den udvidede betalingsordning på 24 måneder kan oprettes fra 15. marts til 15. april 2022. Den oprettes på Skattekontoen under Betalingsordning i TastSelv Erhverv. 

Juridisk chef i AutoBranchen Danmark Abid Khan er tilfreds med, at der tilbydes en længere tilbagebetaling. 

”Mange virksomheder har været særdeles presset under Coronakrisen, hvor autobranchen har været nedlukket i månedsvis. Det har kostet dyrt og gjort lån samt udskudt skattebetaling nødvendigt flere steder i branchen. Derfor er det positivt, virksomhederne nu får mulighed for vælge en længere tilbagebetalingsperiode, nu hvor lån, udskudt A-skat og AM-bidrag skal betales tilbage inden for en kort tidshorisont”, siger Abid Khan. 

Kontakt

Juridisk hotline