I ABAF oplever vi af og til henvendelser fra jer, med spørgsmål om ansattes adgang til at gå til lægen i arbejdstiden og betalingen herfor. I denne artikel vil vi derfor give et kort overblik over området. Overordnet skelnes mellem akutte lægebesøg, ikke akutte undersøgelser og behandling i tilknytning til sygdom, og endelig almindelige forebyggende lægebesøg. Denne adskillelse er ikke altid tydelig i virkelighedens verden og nedenstående må derfor betragtes som tommelfingerregler.
Akutte lægebesøg
Udgangspunktet vil altid være, at den ansatte er forpligtet til at forsøge at få lagt lægebesøg og behandling uden for arbejdstiden. Ved akutte lægebesøg forstås derfor alene behov for lægebesøg, der ikke kan vente. Denne type lægebesøg vil som udgangspunkt skulle sidestilles med sygefravær, da medarbejderen ville være nødt til at melde sig syg, hvis vedkommende ikke havde mulighed for at gå til lægen.
I det omfang medarbejderen har ret til løn under sygdom, vil vedkommende som hovedregel også have ret til at tage til akutte lægebesøg med løn. Det er derfor nødvendigt at se på de vilkår, den ansatte er ansat på:
Er den ansatte omfattet af funktionærloven, følger det heraf, at medarbejderen har ret til at være fraværende ved sygdom, og dermed også ret til at modtage løn under sygdom. Funktionæransatte vil derfor have ret til fravær med løn til akutte lægebesøg.
For medarbejdere ansat på Maleroverenskomsten har medarbejderne efter 8 ugers ansættelse ret til sygeløn fra 1. sygedag og i indtil 5 uger. Sygelønsatsen udgør medarbejderens gennemsnitsfortjeneste det seneste kvartal, pr. 1. marts 2019 dog maksimalt 144,95 kr. i timen. Er medarbejderen derimod ansat på Metal-overenskomsten, har vedkommende efter 6 måneders anciennitet i virksomheden, ret til løn under sygdom i op til 9 uger. Skydes det akutte lægebesøg en tilskadekomst på arbejdspladsen, gælder anciennitetskravet dog ikke, og medarbejderen har i dette tilfælde ret til fravær med løn, allerede fra første ansættelsesdag.
For medarbejdere der ikke er funktionærer eller ansat på overenskomst, gælder det, der individuelt er aftalt i medarbejderens ansættelsesbevis, eller i øvrigt fremgår af virksomhedens personalehåndbog. I det omfang den ansatte har ret til løn under sygdom, har den ansatte derfor ret til fravær med løn ved akutte lægebesøg, som må sidestilles med sygdom.
Generelle og forebyggende lægebesøg
Generelle og forebyggende lægebesøg, eller tandlægebesøg, kan derimod ikke sidestilles med sygdom, hverken i overenskomsternes forstand eller efter funktionærloven. Medarbejderen har således ikke ret til aflønning for disse besøg, men må selv betale for et eventuelt aftalt fravær.
Lægebesøg i tilknytning til sygdom
Imellem disse to yderpoler ligger gruppen af lægebesøg og behandlinger, der har tilknytning til sygdom. I en dom fra 2016, tog Østre Landsret stilling til en sag vedrørende denne type lægebesøg. Sagen vedrørte en funktionæransat, der var indkaldt til ambulant kikkertundersøgelse, hvilket arbejdsgiveren ikke ville give tjenestefri til. Landsretten lagde i afgørelsen vægt på, at medarbejderen ikke havde mulighed for at få undersøgelsen lagt uden for arbejdstiden, og udtalte, at forholdet måtte være at sidestille med, at den ansatte på grund af sygdom var ude af stand til at udføre sit arbejde. Underretningen til arbejdsgiveren var derfor at sidestille med en sygemelding og den ansatte havde ret til fravær med løn.
Afgørelsen er konkret begrundet i den aktuelle sag, men det kan dog udledes, at for de ikke akutte lægebesøg og behandlinger, der må betragtes som en del af medarbejderens ”helbredelse,” har den ansatte pligt til at forsøge at få dem lagt uden for arbejdstiden. I det omfang det ikke kan lade sig gøre, må der ligeledes være en pligt til at forsøge at få det lagt på det tidspunkt i arbejdstiden, der er til mindst mulig gene for arbejdsgiveren.
ABAF anbefaler, at virksomheden tager stilling til sine sygefraværsregler i personalehåndbogen. I ABAF står vi selvfølgelig altid til rådighed for jer, med vejledning ved konkrete tvivlstilfælde.
