“Reglerne er komplicerede, når man ikke arbejder med det til dagligt. Nu er det snart sommerferie, og derfor kan det være relevant at se på, hvordan reglerne er,” siger William Vegenfeldt.
Når medarbejderen bliver syg før ferien
Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den første feriedag. Hvis en medarbejder bliver syg, før ferien begynder, har medarbejderen en feriehindring. Det betyder, at medarbejderen ikke har pligt til at holde ferien som aftalt. Medarbejderen har i stedet krav på erstatningsferie på et andet tidspunkt. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har sygemeldt sig i henhold til arbejdsgiverens retningslinjer, det vil sige typisk ved arbejdstidens begyndelse. Hvis medarbejderen selv ønsker det, kan ferien holdes på trods af sygdommen.
Når medarbejderen bliver syg under ferien
Hvis medarbejderen bliver syg under ferien, kan medarbejderen have ret til erstatningsferie, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:
- De første 5 sygedage i hvert ferieår betragtes som karensdage, som medarbejderen selv bærer risikoen for. Medarbejderen har derfor først ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferie.
- Medarbejderen skal sygemelde sig på 1. sygedag i overensstemmelse med virksomhedens regler. Hvis medarbejderen først sygemelder sig på fx 3. sygedag, tæller de to første sygedage som udgangspunkt ikke med som karensdage. Kun i helt særlige situationer, hvor medarbejderen ikke har været i stand til at sygemelde sig, kan man se bort fra kravet om sygemelding på 1. sygedag.
- Medarbejderen skal for egen regning skaffe en lægeerklæring, der dokumenterer sygefraværet fra 1. sygedag. Er der tale om flere sygeperioder, skal der foreligge lægelig dokumentation for hver enkelt periode. Hvis medarbejderen befinder sig i udlandet, skal lægeerklæringen fremskaffes i det land, hvor medarbejderen bliver syg, og den kan udstedes som en friattest. Arbejdsgiveren kan vælge at give afkald på lægeerklæringen, uden at det får indflydelse på retten til erstatningsferie.
Hvordan opgøres karensdagene, hvis medarbejderen er syg over flere ferieperioder?
Karensdagene løber over hele ferieåret. Det er altså ikke et krav, at sygedagene skal ligge i sammenhæng. Det kan du se eksempler på i Dansk Erhvervs notat om ferieloven.
Hvor lang er karensperioden, hvis medarbejderen tiltræder eller fratræder i løbet af ferieåret?
Hvis medarbejderen fratræder eller tiltræder i løbet af ferieåret, har medarbejderen ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage, idet medarbejderen ikke optjener ret til 25 dages betalt ferie hos arbejdsgiveren i det pågældende ferieår.
Ved sygdom under ferien i fratrædelsesåret beregnes antallet af karensdage på baggrund af det antal feriedage, som medarbejderen faktisk har optjent på fratrædelsestidspunktet.
Ved sygdom under ferien i tiltrædelsesåret beregnes antallet af karensdage på baggrund af det antal feriedage, som medarbejderen potentielt kan nå at optjene i ferieåret.
Optjening af ferie i tidligere og efterfølgende ansættelsesforhold indgår ikke i beregningen af karensdage i tiltrædelses- og fratrædelsesåret.
Du kan finde eksempler på beregning af karensdage, når medarbejdere har sygedage under ferie i tiltrædelses- eller fratrædelsesåret i Dansk Erhvervs notat om ferieloven.
Hvilken betaling skal medarbejderen have ved sygdom under ferie?
Så længe medarbejderen er syg, har vedkommende krav på den sædvanlige betaling under sygdom i henhold til enten funktionærloven, sygedagpengeloven, overenskomst eller medarbejderens individuelle kontrakt.
Hvad sker der, hvis medarbejderen bliver rask under den planlagte ferie?
Udgangspunktet er, at medarbejderen skal møde på arbejde, når vedkommende bliver rask. Medarbejderen kan også vælge at holde den resterende del af ferien som planlagt. I så fald overgår medarbejderen til ferie med løn eller feriegodtgørelse som sædvanligt. Ved raskmelding skal medarbejderen straks oplyse, om den resterende del af den planlagte ferie afholdes.
Hvad sker der med erstatningsferien?
Udgangspunktet er, at erstatningsferien skal holdes på et senere tidspunkt i ferieafholdelsesperioden. Den nærmere placering aftales med arbejdsgiveren eller varsles efter ferielovens regler om varsling af ferie. Hvis medarbejderen ikke når at blive rask før ferieafholdelsesperiodens udløb, skal ferien overføres eller udbetales efter ferielovens regler om feriehindringer.
Du kan læse mere om sygdom før og under ferien i Dansk Erhvervs notat om ferieloven her.
Kontakt
