Forlængelsen betyder, at alle bilforhandlere fortsat desværre må holde salgslokalerne lukket for privatkunder. Onlinesalg og fremvisninger ved kundens hjem eller på en parkeringsplads er fortsat tilladt. Værksteder og autolakerere kan fortsat holde åbent, lige som salg til erhvervskunder er muligt.
AutoBranchen Danmark forholder sig fuldstændigt uforstående over for regeringens udmelding og prioritering. Det bør kunne være muligt at få åbnet op for salgsafdelingerne. Der er masser af plads i forretningerne.
Det er helt ulogisk, at branchen ikke kan få lov til at holde åbent eller i det mindste få at vide, hvad der skal til for, at forretningerne kan åbnes igen og selvfølgelig på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Men det er ikke noget problem, når der er så meget plads. Den her one-size-fits-all lukning af brancher, kan regeringen simpelthen ikke være bekendt.
“Fra AutoBranchen Danmark vil vi fortsætte med at presse på for en genåbning. I organisationen har vi lavet en genåbningsplan, som er sendt til en række politikere og embedsfolk. Vi bliver ved. For vi synes, vi har nogle gode argumenter. Men det er svært. Det skal jeg være ærlig at sige. Førsteprioritet for regeringen er at få børnene tilbage i skolerne,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.
“Vi vil også fortsat presse på for, at hjælpepakkerne justeres, særligt den om lønkompensation. Vi ved, det er et problem, at forretningen skal være samlet under ét P-nummer. For mange virksomheder er det svært at få lønkompensation til sælgerne uden også at sende medarbejdere på værkstedet hjem,” fortsætter hun.
Gitte Seeberg mener, at regeringens måde at behandle branchen og det øvrige erhvervsliv på, er stærkt kritisabelt den måde. Der er brug for at få forretningerne i gang igen.
AutoBranchen Danmarks jurister sidder fortsat klar ved telefonerne til at hjælpe medlemmerne på alle hverdage mellem klokken 8.30 og 16.30 på telefon 33 31 45 55.
I temaunivers på hjemmesiden er det nemt at få overblik over både corona-situationen og bilafgifterne. Se mere på hjemmesiden her https://autobranchendanmark.dk/alt-om-corona-restriktioner-og-hjaelpepakker-til-autobranchen/ Vi justerer løbende i takt med, at vi får flere svar på vores spørgsmål.