Jura

Motorstyrelsen retter fejl i grøn ejerafgift

En fejl i opkrævningen af grøn ejerafgift har ramt en række køretøjer. Læs mere om hvilke køretøjer, der er ramt, her.

Efter en opdatering af Motorregistret den 25. juni 2024 er der opstået en fejl i opkrævningen af grøn ejerafgift for en række ældre køretøjer. Det skriver Motorstyrelsen.

Fejlen blev rettet med endnu en opdatering af Motorregistret den 11. juli 2024.

Motorstyrelsen oplyser den 12. juli, at man stadig er i gang med at identificere fejlramte køretøjer og vil kontakte ejere og brugere af de konkrete køretøjer.

De køretøjer, der er ramt, har disse træk:

  • Har være til registreringssyn i perioden 26. juni til 11. juli 2024 – begge dage inklusive.
  • Typisk er registreret i perioden 1997-2019.
  • Er registreret i Motorregistret med et brændstofforbrug opgjort som km/l.
  • Er ikke registreret med målenorm i Motorregistret

Motorstyrelsen beklager fejlen og opfordrer til ikke at betale opkrævningen, hvis den er dannet i perioden fra den 26. juni til 11. juli 2024, og hvis der er tale om forkert opkrævning af grøn ejerafgift som følge af denne fejl.

Kontakt

Abid Khan

Juridisk chef / advokat