Har du tilbragt bare få minutter på internettet – og især på sociale medier – har du sikkert lagt mærke til, at AI-genereret markedsføring fylder mere og mere. Fra før-og-efter-videoer med tilsyneladende ægte mennesker til reklamer med produkter og miljøer, der aldrig har eksisteret, bliver det stadig sværere at afgøre, hvad der er virkeligt, og hvad der er skabt med kunstig intelligens. I takt med, at teknologien bliver bedre og bedre, bliver det samtidigt sværere at spotte, om en video eller et billede er AI-genereret eller ej.
Den udvikling forudså EU-Parlamentet for flere år siden, og derfor har der siden midten af 2024 eksisteret en AI-forordning, der regulerer brugen af AI-modeller.
Formålet er at skabe klare rammer for dem, der udvikler, distribuerer og anvender kunstig intelligens med fokus på muligheden for innovation samt beskyttelse af sundheden, sikkerheden og borgernes grundlæggende rettigheder.
I disse tilfælde skal AI indhold mærkes
Reglerne indfases trinvist, og fra 2. august 2026 træder de såkaldte gennemsigtighedsforpligtelser i kraft. Formålet er at gøre det lettere for blandt andre forbrugere at gennemskue, hvornår billeder og videoer er skabt med AI. Fremover skal visse typer AI-genereret markedsføringsmateriale derfor mærkes tydeligt. Mærkningen skal fremgå af hvert enkelt billede eller video – det er altså ikke nok blot at oplyse generelt på virksomhedens hjemmeside, at man anvender AI
Realistiske billeder kræver gennemsigtighed
Det kan lyde omfattende, men det er dog ikke al brug af AI, der skal mærkes. Bruger du AI-værktøjer til at give et ægte billede af en bil en bedre opløsning, lidt bedre farver eller til at fritlægge et billede er det fx ikke nødvendigt at mærke annoncen. Det er det til gengæld, hvis du indsætter billedet af bilen i et miljø, der kunne være ægte, men ikke er det.
Det afgørende er, om dit AI-genererede billede eller din video kan få modtageren til at tro, at indholdet viser noget virkeligt, selv om det ikke gør. Reglerne retter sig især mod realistiske billeder, videoer og lydklip, som kan opfattes som autentiske. De må fortsat anvendes – men nu skal de mærkes tydeligt.
AI bliver også et tema på Årsdagen
De nye regler bliver givetvis også berørt på AutoBranchen Danmarks Årsdag den 24. september, hvor direktør i AutoIT, Claus Nyboe, holder en fagsnak om brugen af AI i bilforretninger. ”Vi er afhængige af at omfavne brugen af AI – men der følger et ansvar med, og det er jo også det, som den nye regulering her afspejler”, forklarer Claus Nyboe, og understreger, at AutoIT allerede i dag har stort fokus på at sikre, at lovgivningen bliver overholdt i de AI-løsninger, de arbejder med som en del af deres tilbud til landets bilforretninger.
”Min vurdering er, at autobranchen ikke er et sted endnu, hvor der bliver brugt de her deepfakes, som de nye regler handler om – men det kan være lige om hjørnet, og derfor er det både vigtigt at få mere viden om potentialet i brugen af AI til markedsføring, men selvfølgelig også at være helt opdateret på de nye regler”, siger han.
Du kan tilmelde dig årsdagen den 24. september og Claus Nyboes fagsnak her: Tilmeld årsdag
Find Digitaliseringsstyrelsen FAQ om de nye regler her: FAQ om AI-forordningen
EU har udformet ikoner, som kan benyttes til AI-mærkning (men andre løsninger kan også benyttes). Dem finder du her.
Kontakt
