I forlængelse af den kommende købelov danner EU’s moderniseringsdirektiv grundlag for en delbetænkning, der er sendt i høring frem til slutningen af august. Den nye delbetænkning handler om implementeringen af den vedtagne del af direktivpakken ”New Deal Costumer”, der ændrer direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og forbrugerrettighedsdirektivet. Det kommer i naturlig forlængelse af den første delbetænkning, der handlede om købelovens regler bl.a. formodningsperioden.
Formålet med moderniseringsdirektivet, hvis delbetænkning nu er i høring, er at sikre forbrugerne bedre rettigheder, når de benytter sig af digitale tjenester, samt at sikre ens anvendelse af sanktioner i EU for overtrædelse af de forbrugerbeskyttende regler.
Direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler er et minimumsharmoneringsdirektiv, hvilket betyder, at det som udgangspunkt er muligt at indføre strengere nationale bestemmelser, end hvad der fremgår af direktivet.
Forbrugerrettighedsdirektivet er derimod et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket betyder, at det som udgangspunkt ikke er muligt at indføre eller opretholde andre regler end dem, der følger af direktiverne, inden for det område, som direktiverne regulerer. Et dansk nedsat ekspertudvalg, der har lavet delbetænkningen, har vurderet, hvor stort et behov for ændringer af de nuværende danske regler, der er behov for, for at leve op til moderniseringsdirektivet. I forlængelse heraf, er der udsendt to lovforslag på baggrund af ekspertudvalgets anbefaler, der konkret implementer en række ændringer i bl.a. forbrugeraftaleloven, aftaleloven og markedsføringsloven, så de danske regler kan leve op til forbrugerrettighedsdirektivet.
Hovedpunkterne i lovforslagene med særlig interesse for autobranchen fremgår i nedenstående fold ud bokse.
Lovforslag vedr. ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område:
- Definitionen af en fjernsalgsaftale ændres, så det tilføjes, at der kun er tale om en fjernsalgsaftale (der giver 14 dages fortrydelsesret), hvis der til og med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende har været anvendt en eller flere former for fjernkommunikation. Og dermed vil aftale falde uden fjernsalgsreglerne, hvis der har været fysisk kommunikation /fremmøde i forbindelse med aftaleindgåelsen.
- Præcisering af forbrugeraftalelovens regler om forbud mod uanmodede henvendelser om personbefordring til forbrugere
- Forbrugeres brug af fortrydelsesretten:
I forbrugeraftaleloven § 25 er angivet, at hvis en forbruger ønsker at fortryde en tjenesteydelsesaftale indgået som fjernsalg, kan forbrugeren pålægges, at betale for den del af ydelsen, som allerede er leveret, hvis en række betingelser for aftalen er opfyldt. Til denne bestemmelse foreslås tilføjet, at hvis den samlede pris, der er fastsat i aftalen, er urimelig høj, skal det beløb, som forbrugeren kan pålægges at betale, beregnes på grundlag af markedsværdien af det leverede.
- Det bliver foreslået indskrevet, at erhvervsdrivende skal sikre, at opsigelse af løbende levering af varer eller en tjenesteydelse (fx en leasingkontrakt eller serviceaftale), kan ske på samme medie eller tekniske platform, som aftalen er indgået på.
- Til § 6 foreslået tilføjet, at hvis en manglende respons fra forbrugeren efter modtagelsen af varer eller udførelsen af tjenesteydelser, der er sendt eller foretaget uden forudgående anmodning fra forbrugeren, ikke medfører, at forbrugeren anses for at have samtykket til leveringen, hvorfor kunden har ret afvise at betale vederlag for varen eller tjenesteydelsen.
- I forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, er beskrevet en række undtagelser til reglen om fortrydelsesretten ved fjernsalgsaftaler. Her er det bl.a. angivet, at der ikke er fortrydelsesret på aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne udtrykkeligt har anmodet om at få foretaget. Man foreslår en modifikation til dette, så det tilføjes, at der er fortrydelsesret på for varer eller ikkefinansielle tjenesteydelser, der leveres i forbindelse med en aftale, og som ligger ud over, hvad forbrugeren specifikt har anmodet om, eller hvad der er nødvendigt til at udføre vedligeholdelsen eller reparationen.
- Tilføjelse til forbrugeraftalelovens § 3 om handelsgarantier, der præciserer rammerne for en handelsgaranti.
- Tilsidesættelse af urimelige kontraktvilkår i forbruger aftaler.
- I aftaleloven foreslås indføjet, at hvis et aftalevilkår, som er omfattet af § 38 c, der omhandler urimelige aftalevilkår indgået med en forbruger, kan tilsidesættes eller ændres, såfremt vilkåret vurderes at være i strid med hæderlig forretningsskik, og vil bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren. Det foreslås tilføjet, at hvis et aftalevilkår ikke har været genstand for individuel forhandling, kan vilkåret ikke ændres eller tilsidesættes delvist
- Og en række andre ændringer, der skal sikre en tydelig gennemførelse af direktivet
Hvis lovforslaget vedtages, træder det i kraft den. 28. maj 2022. Høringsfristen er d. 23. august.
Lovforslag om ændring af markedsføring i direktivet om urimelig handelspraksis, samt indførelse af et nyt bødeniveau – udstedt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:
En ny bødemodel
- Lovforslaget indeholder en ny bødemodel, der betyder, at bøder fremadrettet kan udgøre 4 procent. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de berørte medlemsstater eller 4 mio. euro, hvis oplysninger om den erhvervsdrivendes omsætning ikke er tilgængelige. De foreslåede ændringer vil have en væsentlig betydning, da den nye bødemodel i de fleste tilfælde vil resultere i et væsentlig forhøjet bødeniveau i forhold til det vi kender i dag, hvis den erhvervsdrivende overtræder reglerne i markedsføringsloven.
- Herudover indfører lovforslaget justering af bødeudmålingen for uanmodede elektroniske henvendelser i strid med spamforbuddet fremadrettet skal udmåles ud fra en opgørelse af antal forhold og antal henvendelser pr. forhold. Et lignende bødeforlæg er foreslået ift. uanmodede telefoniske henvendelser, hvor det afgørende for udmålingen vil være antallet af uanmodede opringninger. Helt konkret vil det få den betydning, at disse uanmodede henvendelser vil blive straffet hårdere end hidtil.
- Tilføjelse af en bestemmelse, der skal sikre en øget gennemsigtighed i onlinetransaktioner, herunder oplysningspligter om hvilke kriterier, der bestemmende for rangordning af produkter i onlinesøgninger samt krav ved brug af brugeranmeldelser.
Hvis lovforslaget vedtages, træder det i kraft d. 1. januar 2022, mens de dele af lovforslaget, der gennemfører EU-regulering, vil finde anvendelse fra d. 28. maj 2022. Høringsfristen er d. 22. august.