Eftermarked

Nye lovkrav rammer snart. Har du styr på whistleblowersystem? 

Hvis din virksomhed har over 50 ansatte, skal man fra midten af december have en whistleblowerordning. ABAS har netop lanceret et specialdesignet modul i deres E-miljø-system.

Den 17. december træder et nyt lovkrav i kraft, der betyder, at man som virksomhed skal have et whistleblowersystem, hvis man har over 50 ansatte.  

Det indebærer, at man skal have et system eller en metode, hvor ansatte kan indgive fortrolige indberetninger til en ansvarlig medarbejder eller instans, internt eller eksternt, der kan håndtere de indberettede sager. 

Og derfor har ABAS Miljøservice netop lanceret et modul, som er specialdesignet og kan benyttes af virksomheder i autobranchen. 

Modulet er en integreret del af ABAS Miljøservices E-miljø-system, som mange i autobranchen allerede bruger og kan tilkøbes af brugerne.  

”Vi anerkender vigtigheden af enkle løsninger til komplekse behov. Hos ABAS Miljøservice går vi forrest i autobranchen ved at introducere vores brugervenlige whistleblowermodul som en integreret del af E-Miljø-systemet. Dette modul repræsenterer vores nyeste initiativ til at hjælpe branchen med at imødegå de voksende krav, de står over for som virksomhed,” siger Jesper Hviid Nielsen, direktør hos ABAS Miljøservice. 

ABAS Miljøservice oplyser, at det kommende whistleblowermodul opfylder alle krav i whistleblowerloven og giver ansatte mulighed for fortrolig og anonym kommunikation. Det er designet med fokus på brugervenlighed for at sikre, at systemet er tilgængeligt og nemt at anvende for alle brugere, lyder det fra ABAS Miljøservice.  

Kontakt

Jesper Hviid Nielsen

Direktør, ABAS Miljøservice