I slutningen af sidste år vedtog EU et nyt direktiv om bæredygtighedsrapportering, der vil betyde, at alle store virksomheder i EU løbende skal rapportere om deres påvirkning på samfund og miljø.
Det gælder blandt andet virksomhedens klimapåvirkning, forurening, vandforbrug, spildevandshåndtering og arbejdsforhold for medarbejdere og i leverandørkæden. Samtidig skal virksomhederne sætte og offentliggøre mål for, hvad de ønsker at opnå inden for de forskellige områder.
Corporate Sustainability Reporting-direktivet (CSRD) blev vedtaget af Europa-Parlamentet 10. november, siden vedtaget af Det Europæiske Råd og reglerne blive indfaset fra 1. januar 2024. Indtil videre vil direktivet omfatte 50.000 EU-virksomheder, men på sigt vil kravene om rapporteringer også komme til at påvirke små- og mellemstore virksomheder, såsom virksomheder i autobranchen.
Direktivet omfatter fra 1. januar 2024 børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte, fra 1. januar 2025 både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte og fra 1. januar 2026 små børsnoterede virksomheder.
Samtidig trådte Taksonomiforordningen i kraft sidste år og stiller blandt andet krav til forsikringsselskaber og andre finansielle virksomheder. Forordningen, der egentlig er et stykke finansiel regulering, definerer en række krav, som ikke-finansielle virksomheder skal leve op til, hvis deres aktiviteter skal kategoriseres som bæredygtige. Her trådte to miljøkrav allerede i kraft i 2022, mens yderligere fire miljøkrav trådte i kraft 1. januar 2023, herunder om omstilling til cirkulær økonomi og forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Sidenhen vil følge andre krav, herunder på det sociale område, altså i forhold til fx diversitet og arbejdsforhold, men arbejdet med disse krav er udskudt, og vil efter alt at dømme først blive vedtaget i 2024.
”Der er tale om mange reguleringer fra EU, som vil betyde store ændringer i den måde, der drives forretning på. Det er med et ædelt formål, men det er klart, at det også er noget, som virksomhederne skal vænne sig til. I første omgang vil påvirkningen af autobranchen være begrænset, men kravene kan hurtigt sprede sig som ringe i vandet. Dels ved at der komme krav fra fx banker og forsikringsselskaber, men også ved at kravene om direkte rapportering kan komme til at omfatte små- og mellemstore virksomheder,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.
”Vores bedste anbefaling er, at kravene allerede nu er noget, man begynder at sætte sig ind i, og at man begynder at arbejde seriøst med området, så man ikke bliver taget på sengen, når kravene kommer, men er så godt forberedt som overhovedet muligt,” siger Gitte Seeberg videre.
Hun påpeger derudover, at det fremadrettet kan blive et konkurrenceparameter, hvis man kan vise, at man arbejder med bæredygtighed:
”Hele tanken med det her fra EU’s side er jo at være med til at drive en markedsbaseret omstilling til bæredygtige erhverv. Så jo mere bæredygtig man bliver, jo mere attraktiv bliver man for kunder, for samarbejdspartnere og for investorer. Sådan er rationalet, og det vil kun blive endnu mere udtalt i fremtiden,” forudser hun.
AutoBranchen Danmark samarbejder med Nordic Green Solutions om at tilbyde klimaregnskaber. Du kan se AutoBranchen Danmarks fordelskatalog her.
Kontakt
