Bilforhandlere

Aftale giver adgang til auktioner med klækkelig rabat

AUTOproff har på få år vokset sig til en af autobranchens foretrukne kanaler, når forhandlere handler biler mellem hinanden.

Det er auktioner, som giver tryghed for både køber og sælger – køber ved altid, hvem sælger er, og sælger ved altid, hvem køber er.

Som medlem af AutoBranchen Danmark er der penge at spare på aftalen med AUTOproff. Aftalen har en særdeles attraktiv rabatordning. Kontakt salgschef Bjarne Mølvadgaard, AUTOproff, telefon 28291480, eller  Partnerskabschef hos AutoBranchenn Danmark Henrik Bitzer på telefon +45 26 30 06 26 for detaljer.

”Fem minutter er typisk nok for at oprette en bil via vores app. Herefter kan sælgeren koncentrere sig om de vigtige opgaver i forretningen – og samtidig være sikker på at få den korrekte markedspris for engrosbilen,” siger Bjarne Mølvadgaard, salgschef i AUTOproff.

Auktionerne kører 24 timer i døgnet i et, to eller tre døgn – og man bestemmer selv, hvor længe auktionerne skal løbe. Det er muligt selv at fastsætte prisen, men man kan også aftale garantipris. Vælger man det sidste, er det AUTOproff, som fastsætter prisen – bydes bilen ikke op i det fastsætte beløb, køber AUTOproff bilen til den garanterede pris.

”Vi slår særligt på seks væsentlige punkter,” fortæller Bjarne Mølvadgaard, og remser dem op:

  • Intet købssalær
  • sikker betaling
  • garantiprisvurderinger
  • landsdækkende transportservice
  • sikker dokumenthåndtering
  • auktioner døgnet rundt.

Selv kalder AUTOproff sig for Danmarks hurtigste og nemmeste digitale auktionsplatform for professionelle.

Hele processen er strømlinet. – fra buddet på den brugte bil , til bilen er betalt, fragtet og papirerne er modtaget af køberen. Desuden er der fuld gennemsigtighed i forløbet. Også betalingssystemet er sikkert.

Der tilbydes også et stort antal biler fra flere af landets leasingselskaber, udlejningsselskaber og bilimportører. Disse biler udbydes via AUTOproffs fleet-system og håndteres i samarbejde med landets største logistikfirma på området, AutoLogik.

”En anden finesse er, at auktionerne kan gøre både offentlige og lukkede. De lukkede auktioner kan være interessante, hvis virksomheden er så stor, at den har filialer. Så kan bilerne udbydes internt først, inden eventuelt vælger at åbne auktionen, siger salgschefen.

AUTOproff har desuden aktiviteter i flere lande. Det betyder, at der også er adgang til attraktive importbiler fra Holland, Tyskland, Sverige og Polen. Der er omtrent 2.800 bilforhandlere, der bruger AUTOproff.

Medlemmer, som ønsker at gøre brug for fordelsaftalen med AUTOproff, kan udfylde formularen på AUTOproff.dk  Forhandlere, som allerede er kunder hos AUTOproff, kan også blive tilknyttet AutoBranchen Danmarks fordelsaftale. Det kræver dog personlig henvendelse til AUTOproff.

”Ring til os, så gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe,” siger Bjarne Mølvadgaaard.

Se mere om aftalen med AUTOproff i fordelskataloget.

Kontakt

Henrik Bitzer

Partnerskabschef