Eftermarked

Forsikringsbranchen presser reparatørerne

Forsikringsselskaberne tjener penge på bilforsikringer som aldrig før. Udgifterne pr. skade er faldet med 19 procent siden 2013. Men samtidig er reparatørerne presset i bund.

Jyllands-Posten fortalte i begyndelsen af januar, hvordan bilforsikringer bliver en bedre og bedre forretning for forsikringsselskaberne. Der er flere biler på vejene og mængden af skader er stigende, men det er kun en god forretning for forsikringsselskaberne. For samtidig tjener værksteder og autolakerere nemlig færre penge pr. skade end nogensinde før.

”Teknisk set bliver bilerne hele tiden mere udfordrende og kravene til specialværktøj stiger. Det skal holdes sammen med, at forsikringsselskaberne vil have rabat hos reparatørerne, så de tager færre penge for reparationerne. Det hænger dårligt sammen,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør, AutoBranchen Danmark.

Vil du være sikker på at beholde opgaverne for forsikringsselskabet, må du også være beredt på at skulle give rabat, er devisen.

For en autolakerer kan det handle om, hvordan opgaven udføres. Der kan være opgaver, som kræver mere arbejde, end taksatoren vil betale for. Men lakereren har sin faglige stolthed. Så omkostningen og særligt arbejdslønnen må han tage på sin kappe.

I artiklen i Jyllands-Posten bliver det åbenbaret, hvordan bilforsikringer er en meget positiv forretning for forsikringsbranchen, men der er også i artiklen delte meninger om, hvorvidt forbrugerne har fået gavn af det i form af billigere forsikringer.

”Vi kan håbe, at forbrugerne begynder at stille krav til reparationen. Værkstedet ønsker at lave reparationen, så den lever op til sikkerhedsforskrifterne og bilen er lige så sikker som før skaden. Men heller ikke på det område, er det altid, at taksatoren vil betale arbejdslønnen til at gøre det. Så må værkstedet gøre arbejde uden betaling, og det er ikke rimeligt,” siger Gitte Seeberg.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper