(Bemærk, at artiklen er udgivet 24. marts 2020 og at hjælpepakker, lovgivning og øvrige tiltag i corona-krisen kan have ændret sig. Gå til vores tema-univers for de nyeste historier)
Hjælpepakker i fokus
Mette Vyskocil, der er studentermedhjælper hos AutoBranchen Danmark, fortæller, at hun lige nu har ekstra travlt i de her dage med at besvare vores medlemmers opkald.
”Rigtig mange ringer ind, og ønsker hjælp til at forstå de hjælpepakker, der er kommet fra regeringen. Især lønkompensations-ordningen afleder rigtig mange spørgsmål om. Mange af de spørgsmål jeg får, kan man faktisk finde svar på inde på vores hjemmeside under vores ”corona-univers”, som vi har oprettet.
Undgå fyringer
Den side, Mette Vyskocil lige nu oftest henviser vores medlemmer til, er dog: Sådan undgår du at fyre medarbejdere i corona-situationen, da rigtig mange medlemmer står i en situation nu, hvor de skal tage stilling til, om de skal sende medarbejdere hjem, afskedige eller lave en anden løsning.
Rigtig mange ønsker at benytte sig af lønkompensations-ordningen fra staten, så de undgår at fyre medarbejdere, men i stedet kan sende dem hjem med fuld løn, hvorefter virksomheden bliver kompenseret med 75 % af fuldtidsansattes løn op til maksimalt 23.000 kr., og 90 % og op til maksimalt 26.000 kr. for timelønnede medarbejdere.”
Mie Holm Jørgensen, der er jurist hos AutoBranchen Danmark bekræfter tendensen om hjælpepakker, og at medarbejdersituationen fylder rigtig meget hos medlemmerne.
”Jeg har modtaget mange spørgsmål om, hvilke hjælpepakker, der er mest fordelagtige for den enkelte virksomhed. Det er rigtig svært at svare på, da det kræver et dybdegående indblik i den enkelte virksomhed, deres forretning og regnskab. Jeg forklarer dem, hvad de forskellige hjælpepakker indeholder (og har også lavet en rigtig god guide, som du kan finde her), men ellers henviser jeg dem til få et overblik på Virksomhedsguiden eller eventuelt kontakte Erhvervshusene”.
Erhvervshusene er tværkommunale og yder en gratis, uvildig, specialiseret sparring på virksomhedernes specifikke udfordringer. Vejlederne er erhvervsfolk med erfaring i drift af virksomheder.
Brug af ferie eller feriefridage
Herudover får Mie Holm Jørgensen også en del spørgsmål til lønkompensations-ordningen – herunder om brug af de fem feriedage/fridage, som hver enkelt medarbejder selv skal afholde udgifter til ved brug af lønkompensations-ordningen.
Der bliver bl.a. spurgt ind til, om de ansatte må bruge feriedage fra det nye ferieår.
“Den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie, og/eller afspadsering på i alt fem dage i kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til fem dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan efter ordningen ikke modtage lønkompensation for disse dage”, forklarer Mie Holm Jørgensen.
Skifte mellem arbejdsfordeling og kompensation
Der er også en del, der spørger ind til, om det er muligt at skifte mellem arbejdsfordeling og lønkompensation.
Til det svarer Mie Holm Jørgensen, at man godt kan starte med arbejdsfordeling, og når dette ikke længere er muligt, så kan man skifte til lønkompensationsordningen, og dermed sende sin medarbejder helt hjem fremfor på nedsat tid på arbejdsfordeling.
ABAF/Dansk Erhverv har lavet en god guide til lønkompensations-ordningen, hvor en masse af de tvivlsspørgsmål man som virksomhed kan side med, bliver besvaret. Den bliver løbende holdt opdateret.”
Mulighed for turnus-ordning
Jurist, Ida Nynne Daarbak Jensen, supplerer:
”Vi er blevet spurgt til, om det er muligt at lave en turnusordning, sådan at ansatte sendes hjem på skift. Dette vil være muligt med lønkompensationsordningen, sådan som lovforslaget er udformet nu. Ifølge lovudkastet er en lønmodtager under hjemsendelsesperioden omfattet af sine sædvanlige ansættelsesvilkår, men arbejdspligten er suspenderet. Arbejdsgiveren kan man 1 dags varsel forlange, at lønmodtageren genindtræder i arbejdspligten, og en anden medarbejder kan hjemsendes via ordningen i stedet”, siger hun.
“Jeg er glad for fleksibiliteten i ordningen, da det for mange virksomheder er svært at hjemsende den samme medarbejder i op til tre måneder og undvære dennes kompetencer. Ved at det er muligt på skift at hjemsende medarbejdere, kan man på denne måde bedst gøre brug af de ansattes kompetencer samt for medarbejderen fastholde tilknytningen til arbejdspladsen”.
Hjælpes lærlinge og direktører?
Eylem Ünuvar, juridisk chef i AutoBranchen Danmark, supplerer sine kolleger:
“Vi får mange spørgsmål til hvem, der kan omfattes af ordningen. Det er nu afklaret, at elever og lærlinge kan omfattes af ordningen, og virksomheden kan blive kompenseret med op til 90 % af elevens løn af staten”, siger hun.
Et spørgsmål, der også fylder, er hvorvidt virksomhedsejere og adm. direktører er omfattet af lønkompensationsordningen.
Og om de tæller med i headcount i forhold til at minimum 30 % skal hjemsendes for at virksomheden kan benytte sig om ordningen.
“Dette er stadig uafklaret, men vi hælder til nej, da en virksomhedsejer og adm. direktører generelt set ikke kan hjemsende sig selv og ikke arbejde i den periode det varer og da direktører ikke er lønmodtagere. Vi anbefaler derfor, at man som virksomhedsejer adm. direktører ser i de andre hjælpepakker, hvis de har bestemmelse indflydelse via deres ejerandel i selskabet”, forklarer Eylem Ünüvar.
Eksempelvis vil en marketingsdirektør kunne indgå i ordningen, hvis de er ansat på funktionærloven, og de kan hjemsendes på samme vis.