Arbejdsgiver

Sådan undgår du at fyre medarbejdere i corona-situationen

(Bemærk, at artiklen er udgivet 15. marts 2020 og at hjælpepakker, lovgivning og øvrige tiltag i corona-krisen kan have ændret sig. Gå til vores tema-univers for de nyeste historier)

En ny trepartsaftale om lønkompensation vil være med til at forhindre mange fyringer i erhvervslivet. Aftalen giver mulighed for at sende medarbejdere hjem med løn under visse betingelser.

Det sker efter, at arbejdsmarkedets parter søndag blev enige om en ny trepartsaftale, som skal forhindre massefyringer i det private erhvervsliv.

Aftalen sikrer, at privatansatte kan sendes hjem af arbejdsgiver med lønkompensation fra staten i stedet for at blive fyret. Aftalen skal formelt vedtages i Folketinget, men det er en formalitet.

Når aftalen vedtages, vil den være gældende med tilbagevirkende kraft fra 9. marts frem til 9. juni. Aftalens vigtigste punkter er fremhævet her:

Utrolig vigtig aftale

AutoBranchen Danmarks adm. direktør, Gitte Seeberg er meget glad for den nye aftale om lønkompensation.

”Det er helt afgørende for autobranchen og andre brancher, der bliver hårdt ramt af ”nedlukningen” af Danmark, at de har et alternativt til at fyre medarbejderne. Massefyringer vil være en katastrofe for både medarbejdere, virksomheder og staten. Derfor vil jeg opfordre autobranchen til at benytte dette unikke tilbud”, siger Gitte Seeberg, der fortsætter.

”Denne aftale er et stort skridt i den rigtige retning, men vi har stadig behov for at finde løsninger til de selvstændige. Der kan også blive behov for at kigge på nogle branchespecifikke løsninger til autobranchen, som vi forventer, vil blive hårdt ramt af et faldende bilsalg og omsætning på værkstederne”, siger Gitte Seeberg.

Grundet vedtagelsen i Folketinget vil det først blive muligt at ansøge om lønkompensation i uge 13, men aftalen har som beskrevet tilbagevirkende kraft til 9. marts. Dansk Erhverv har lavet en vejledning til ansøgning om lønkompensation, som du kan læse her.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper