Bilforhandlere

Din virksomhed skal kunne håndhæve forsamlingsforbud

Folketinget har vedtaget en lovstramning, der kan tvinge virksomheder til at håndhæve forsamlingsforbud på ned til 2 personer.

Kort før midnat den 31. marts vedtog et enstemmigt Folketing at udvide regeringens beføjelser til at bekæmpe Covid-19 med flere meget vidtgående tiltag.

Det nuværende forsamlingsforbud på 10 personer kan regeringen under visse betingelser sænke til kun to personer uden at konsultere Folketinget. Det betyder, at regeringen med meget kort varsel kan lave et forsamlingsforbud for mere end to personer.

Et sådant forsamlingsforbud vil være meget indgribende for autobranchens virksomheder. Forsamlingsforbuddet vil blive håndhævet af politiet, der uden dommerkendelse kan sikre at forbuddet overholdes på offentlige, private og erhvervsmæssige områder i Danmark.

Hvis politiet skønner, at det er nødvendigt, kan de nedlægge et forbud mod at opholde sig på bestemte områder, hvortil ejeren kan blive pålagt at sætte skilte op med den information.

Erhvervsdrivende med offentlig tilgængelige arealer (indendørs og udendørs) kan også blive pålagt at lukke eller begrænse antallet af personer tilstede i eksempelvis et udstillingslokale eller en indskrivning.

Din virksomhed skal være forberedt

AutoBranchen Danmarks juridiske chef Eylem Ünüvar anbefaler autobranchen at have en plan klar, hvis regeringen gør brug af de nye muligheder.

”Regeringen har fået mulighed for at benytte nogle meget indgribende virkemidler, som kan blive implementeret med meget kort varsel. Derfor vil jeg opfordre den enkelte virksomhed til at have en plan klar. Hvordan styrer I antallet af kunder i forretningen? Hvordan sørger vi for at medarbejderne holder afstand og hvis der er offentlige tilgængelige arealer, hvordan kan de afspærres om nødvendigt?”, siger Eylem Ünüvar.

Overtrædelse af ovenstående straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder. Virksomheder kan straffes med bøder, der fastsættes efter virksomhedens størrelse. Bemærk at strafferammen også gælder, hvis man overtræder det nuværende forsamlingsforbud på 10 personer.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper