En ny fordelsaftale giver medlemmer af AutoBranchen Danmark mulighed for vejledning hos Scanenergi, der kan rådgive om energiforbrug og være med til at kortlægge virksomhedens nuværende og fremtidige omkostninger til energi.
Scanenergi er født som el-handelsselskab, men yder nu en omfattende energirådgivning til store og små virksomheder over hele landet. De rådgiver om energiforbrug, bæredygtighed og hjælper med elpriser.
Ifølge Silas Reippurt, account manager hos Scanenergi, er der stort potentiale i energibesparelser i autobranchens virksomheder.
”Særligt på værksteder og hos autolakerere er energiforbruget stort. Mange har måske ikke set på energiforbedringer i mange år, og så er der virkelig mange penge at hente i besparelser. Det betyder, at eventuelle investeringer er hentet hurtigt hjem,” fortæller han.
Fra nytår sker der ændringer i afgifterne, som for mange kan være svære at gennemskue. Afgifterne kan ændre på de årlige omkostninger, så også her kan der være grund til grundig rådgivning. Og afgifterne til energi er langt fra det eneste, som ændrer sig i denne tid.
”Hele samfundet er i forandring og bæredygtighed fylder mere og mere hos forbrugerne. Derfor kan det også blive et konkurrenceparameter for virksomhederne. Det kan vi i høj grad hjælpe med. Vi kan hjælpe værksteder og autolakerere med at blive C02-neutrale, hvis de ønsker det,” siger han videre.
AutoBranchen Danmarks medlemmer får 15 procents rabat på rådgivning hos Scanenergi, og så er der også rabat at hente på andre områder inden for energioptimering og bæredygtighed.
”Der er mange emner at tale om og dykke ned i, og i første omgang tilbyder vi en uforpligtende samtale om, hvad der kan gøres”, fortæller Silas Reippurt.
”Med det store energiforbrug, der er i stort set alle virksomheder i autobranchen, er denne omkostning virkelig en, hvor der kan være penge at spare på bundlinjen. Derfor mener vi, at denne fordelsaftale rummer gode muligheder. Og det er netop formålet med det hele – at skabe merværdi for medlemmerne,” siger Henrik Bitzer, chef for Partnerskaber i AutoBranchen Danmark.
Læs mere om aftalen med Scanenergi i fordelskataloget på AutoBranchen Danmarks hjemmeside abdk.dk (kræver login).
Du kan også kontakte Henrik Bitzer for mere information på telefon 31474997 eller account manager hos Scanenergi, Silas Reippurt, telefon 30163642 eller mail sre@scanenergi.com.