Fem forskellige priseksempler med ældre varebiler viser, at det typisk vil koste mellem 40 og 80.000 kr. at omregistrere et køretøj fra gule til hvide plader.
“Miljøzonerne er sat i verden for at forbedre luftkvaliteten i de større byer, og her skal alle køretøjer selvfølgelig bidrage. Mange vil også opdage, at omregistrering kan blive rigtig dyrt. Så dyrt, at det i mange tilfælde vil give mere mening at kigge på en ny eller nyere varebil til sit formål”, fortæller Ida Nynne Daarbak Jensen, jurist hos AutoBranchen Danmark.
Siden 1. juli 2020 har det været et krav til varebiler, at de skal være monteret med et partikelfilter for at få adgang til miljøzonerne, medmindre køretøjet er registreret første gang den 1. januar 2007 eller senere. Og reglerne gælder for alle dieseldrevne varebiler uanset farven på nummerpladen.
De nye regler har dog givet udfordringer, da det ikke er alle varebiler, der kan få eftermonteret partifilter, fordi der simpelthen ikke findes reservedele, som passer. Derfor har en del bilejere undersøgt om, der var en anden løsning for dem, fx at omregistrere bilen til hvide plader.
Men som det kan ses i eksemplerne nedenfor, er det ikke en billig løsning:
Mærke | Model | Variant | Årgang | Afgift for gul til hvid nummerplade |
Land Rover | Range Rover | 2,7 HSE | 2006 | 80.000 |
Land Rover | Defender 90 | 86 HK | 1988 | 60.000 |
VW | Transporter | 2,5 TDI | 2006 | 45.000 |
VW | Syncro | Caravelle | 1991 | 40.000 |
Toyota | Hilux | 2,4 TD 4WD Dob Cab | 2002 | 65.000 |
Herunder kan du læse meget mere om miljøzonerne og effekterne på en lang række køretøjer.
Sådan er reglerne for varebiler
Fra og med den 1. juli 2020 skal der på køretøjer være monteret et partikelfilter for at få adgang til miljøzonerne, medmindre køretøjet er registreret første gang den 1. januar 2007 eller senere.
Vær opmærksom på, at reglerne gælder for alle dieseldrevne varebiler uanset farven på nummerpladen.
Læs mere om reglerne for varebiler her
Sådan er reglerne for lastbiler og busser
Fra og med den 1. juli 2020 skal der på lastbiler og busser være monteret et partikelfilter for at få adgang til miljøzonerne, medmindre køretøjet er registreret første gang den 1. oktober 2009 eller senere. Euro 5- og EEV-tunge køretøjer er undtaget fra datokrav og må gerne køre i miljøzonerne.
Læs mere om reglerne for lastbiler og busser her
Miljøzonemærker forsvinder
Med loven har man også besluttet at afvikle miljøzonemærket. Det betyder, at man ikke længere behøver at have et miljøzonemærke, samt at kontrollen af kørsel i zonerne ikke længere baserer sig på miljøzonemærket.
Sådan gøres varebiler lovlig
Du skal kontakte et værksted, som kan eftermontere partikelfilter på dit køretøj. Når filteret er monteret på køretøjet, skal køretøjet have dette registreret via en synshal. I synshallen testes filteret og synshallen sørger også for at filteret bliver registreret på dit køretøj i køretøjsregisteret (DMR).
De nærmere regler for eftermontering af partikelfiltre for varebiler er fastsat i:
- Bekendtgørelse nr 1059 af 22/10/2019 om krav til dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.
- Bekendtgørelse 1474 af 21/12/2009 om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter.
Inden erklæringen forevises i synshallen skal erklæringen indsendes til Miljøstyrelsen på mst@mst.dk. Miljøstyrelsen tildeler herefter et identifikationsnummer, som ejeren eller brugeren skal påføre erklæringen.
Sådan gøres lastbiler og busser lovlige
De nærmere regler for eftermontering af partikelfiltre for lastbiler og busser er fastsat i
- Bekendtgørelse nr 1059 af 22/10/2019 om krav til dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. Jvf. § 8 skal monteringen af et effektivt partikelfilter dokumenteres ved en af filterleverandøren underskrevet erklæring jf. bilag 1.
Inden erklæringen fra filterleverandøren forevises i synshallen skal erklæringen indsendes til Miljøstyrelsen på miljozoner@mst.dk. Miljøstyrelsen tildeler herefter et identifikationsnummer, som ejeren eller brugeren skal påføre erklæringen.
Kort over miljøzonerne
Miljøzonerne i Danmark er indført i flere store byer herunder København, Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarhus. Se miljøzonerne i:
Transitruter
Det er også muligt at benytte de såkaldte transitruter i miljøzonerne, hvis et køretøj ikke opfylder miljøzonekravene:
I København kan man køre til og fra Nordhavnen gennem en særlig transitrute. Se den på kortet her.
I Aalborg er Vesterbro og Strandvejen fra vestbyen til Limfjordsbroen transitruter. På disse veje kan alle køre. Transitruten er udpeget for at sikre mulighed for gennemkørsel via Limfjordsbroen, hvis der er spærret gennem Limfjordstunnelen. Særtransporter, der ikke må køre gennem Limfjordstunnelen, kan også bruge transitruten.
I Aarhus er trafik til og fra Molslinien undtaget fra miljøzonens krav. Det gælder ruten ad Nørrebrogade og Nørreport.
Sådan kontrolleres køretøjer inden for zonerne
Der indføres digital kontrol af ordningen baseret på automatisk aflæsning af nummerplader. De første tre måneder (fra 1. juli til 31. september) vil der ikke blive udstedt bøder til køretøjsejere på baggrund af den digitale kontrol. Der vil i stedet blive givet en advarsel.
Først fra 1. oktober 2020 vil der blive udstedt bøder baseret på den digitale kontrol. Politiet kan dog, som i dag, føre kontrol med om miljøzonereglerne overholdes.
Kontakt

Charlotte Brix Andersen
Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation
Flemming Ransborg
Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz
Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn
Christian Richter
Kommunikations- og politisk rådgiver
Lene Søbo
Grafiker og marketingkoordinator
Christian Mikkel Uldall Grøn
Web- og social medie manager
Emil Refn
Studentermedhjælper