Bilforhandlere

God opmærksomhed om branchens tiltag 

“Det er et super arrangement. Det fungerer rigtig godt, når man som her får nogle lærlinge ud at tale med eleverne. Det er bare godt, når unge taler med unge.” 

Sådan sagde Rebild Kommunes borgmester Leon Sebbelin (Rad.V) til Nordjyske forleden, da han var gæst på Tom K Arena i Nordjylland for at se afslutningen på to 8. klassers fire-ugers undervisning i en række emner knyttet til biler, autobranchen og motorsport.  

I fag som samfundsfag, matematik, fysik/kemi og idræt har eleverne fået mere kendskab til erhvervsuddannelser og en hverdag i autobranchen. 

På Tom K Arena fortalte mekanikerlærlingene Frank Loomann og Simon Westeraa fra Dahl Pedersen A/S i Holstebro lidt om deres valg af uddannelse og deres hverdag på værkstedet og på skolen. Og det var særligt dét, borgmesteren i Rebild bed mærke i. 

“Hestekræfter – og motorsport – på skoleskemaet” er et undervisningsforløb udviklet af Dansk Automobil Sports Union (DASU) og støttet af Villum-Fonden.  

AutoBranchen Danmark og Dansk Metal er med for at udbrede kendskabet til autobranchen og dens uddannelser, og medlemsvirksomhederne bidrager med at stille en eller flere lærlinge til rådighed. 

Lokalpolitikerne vil gerne se gode initiativer til, hvordan man kan arbejde med rekruttering til erhvervsuddannelser i deres kommuner, og folketingspolitikerne har samme interesse. De har nemlig set, at Danmark har brug for faglærte og debatten om erhvervsuddannelser er godt i gang.  

“AutoBranchen Danmark gør det for at vise mulighederne i branchen, og vi er virkelig glade for dette arbejde. Vi ved, at de unges interesse for uddannelserne skal vækkes tidligt, og vi har set, at 60 procent af eleverne efter forløbet ønsker at vide mere om erhvervsuddannelserne. Det er et højt tal som politikerne også noterer sig,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.  

To lærlinge fra Dahl Pedersen A/S var med i Rebild. Tidligere på måneden var en elev fra AT Biler i Fredericia på tilsvarende besøg hos en skole, der var på gokartbanen i Vojens og i løbet af projektet har også lærlinge fra Autohuset Kronsbjerg, Pedersen & Nielsen, Andersen & Martini, Jan Nygaard, Als Motor, Jens Winther Automobiler, STS Biler, VW Slagelse med flere, fortalt om deres valg af uddannelse. 

“Inden sommerferien når vi også omkring skoleklasser fra Thy og fra Greve. Her skal vi igen bruge nogle lærlinge fra medlemsvirksomheder, og det er virkelig også en god oplevelse for lærlingene. De får nogle timer med personlig udvikling, når de skal tale med skoleelever og deres lærere,” fortæller Gitte Seeberg. 

2000 skoleelever har været igennem de fire ugers undervisning. Store dele af næste skoleår er også godt booket op.  

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper